Detektivbeviset er et værktøj, som du kan bruge i arbejdet med elevernes bekymringer eller angst. Detektivbeviset er selvfølgelig ikke nyopfundet. Teoretisk set er det et arbejdsark, der bruges i forbindelse med kognitiv adfærdsterapi med henblik på kognitiv omstrukturering, når barnet/den unge laver tankefejl.
Arket er bygget op således:
- Bekymringstanken – hvad er barnet egentlig bekymret for? Det er vigtigt at finde frem til selve tanken, der er tilstede samtidig med en eventuel følelse (fx frygt), adfærd (fx undgåelse af en frygtet situation) og fornemmelse i kroppen (fx ondt i maven, hjertebanken osv.).
- Situationen – hvilken situation giver anledning til bekymringen?
- Graduering – hvor bekymret er barnet, når det tænker ovenstående tanke?
- Hjælpespørgsmål – en række spørgsmål, som får barnet til at undersøge, hvorvidt der kan være tale om en tankefejl og samtidig nå frem til en ’hjælpetanke’, der kan sænke bekymringen.
- Hjælpetanke – den tanke man kan nå frem til, efter man har undersøgt den indledende bekymring. Den skal gerne være mere ’realistisk’.
- Graduering – hvor bekymret er barnet, når det har været igennem spørgsmålene og nået frem til en mere hjælpsom tanke.
Arket kan bruges ved alle slags bekymringer, når man er i stand til at nå frem til en ’tænkt’ bekymring – fx jeg er bange for at dø af Corona.
Situationen angives for at vise barnet/den unge, at man kan have forskellige tanker i samme situation. Man kan fx starte med at lave et detektivbevis for en ung, der er bange for hunde, som møder en hund, og herefter et bevis for et barn i samme situation, som er glad for hunde. På den måde skal det gerne blive tydeligt, at det er tanken og ikke situationen, der skaber følelsen og den eventuelle medfølgende adfærd.
Gradueringen er til for, at eleven kan se, hvordan angsten kan falde ved hjælp af fx arket.
Hjælpespørgsmålene bruges til at evaluere selve bekymringen. Spørgsmålene skal gerne hjælpe eleven til at undersøge, hvorvidt der er tale om en tankefejl.
- Har barnet fx overvurderet sandsynligheden for, at det frygtede sker?
- Er der alternativer, eleven ikke har tænkt på?
- Har barnet overvurderet konsekvensen af det frygtede, hvis det skete, og kan der være tale om en undervurdering af elevens evner til at håndtere det frygtede?
Spørgsmålene er vejledende, og der er rig mulighed for selv at finde på nogle og springe irrelevante spørgsmål over.
Hjælpetanken skal man gerne nå frem til efter at have kigget på bekymringen. Man kunne spørge eleven:
”Er der en anden tanke, du kan komme på, nu når vi har undersøgt det sammen?”
Denne tanke skal gerne være ’korrigeret’, altså uden tankefejl. Barnet skal gerne opleve et fald – selvom det kun er med et 0,1 på en skala fra 1-10.
Detektivbeviset kan udarbejdes af primær og elev, men kan også med fordel bruges i hjemmet. En kontinuerlig brug af arket skal gerne lære eleven at korrigere egne tanker og dermed på sigt berolige sig selv.
Mulige spørgsmål til detektivtænkning
Undersøg beviserne for tankerne sammen med eleven:
- Hvad er beviset for disse tanker?
- Hvordan ved du at de virkelig er rigtige?
- Hvad er beviset for at tankerne ikke er rigtige?
- Hvilke andre kendsgerninger ignorerer du?
- Har du oplevet noget der kunne tyde på at tankerne ikke er rigtige?
- Laver du konklusioner der ikke er bygget på beviser?
Hvad er sandsynligheden?
- Hvor sandsynligt er det at det vil ske?
- Hvilke andre ting kunne ske i stedet for?
Se tingene fra andres synspunkt
- Hvis en god ven eller familie vidste at du tænkte dette, hvilke ting kunne de komme i tanker om som modsagde dine tanker?
- Hvad ville en anden person tænke i min situation?
- Sker dette for andre mennesker?
Overvej alternativer
- Hvilke andre muligheder er der for hvad der kunne ske?
- Hvilke alternativer er der til situationen?
Høje forventninger
- Forventer du at du skal gøre ting perfekt?
- Ville du forvente at andre mennesker skulle gøre tingene lige så perfekt?
- Tager du mere ansvar for situationen end du burde?
Gennemgå tidligere succesfuld mestring
- Tænk på vanskelige situationer du tidligere har været i, og hvad du gjorde for at komme igennem dem. Kan du bruge samme metoder denne gang?
- Hvilke egenskaber har du der har hjulpet dig tidligere?
- Har du været i sådan en situation før? Hvordan gik det dengang?
Realistiske konsekvenser
- Sker der egentlig noget ved det?
- Gør du et større problem ud af det end du behøver?