Primærtid er etableret på skemaet med det formål at skabe tid og opmærksomhed til arbejdet med behandlings-/udviklingsmålene. Det betyder, at den aktivitet man vælger at lave med sin elev/studerende, skal være velovervejet og have et klart, behandlingsmæssigt formål. 

Primærtiden er desuden et godt forum for opbygning af en relation mellem eleven/den studerende og underviseren/behandleren. Når en elev/studerende starter på Basen, giver primærtiden gode muligheder for, at der lægges et særligt fokus på nogle problemstillinger og behandlings-/udviklingsmål. 

Hvor ofte er der primærtid

På Basen er der afsat en fast lektion hver uge til primærtid for elever på skoleafdelingen, og en fast lektion hver anden uge for STU-studerende. Det er elevens primærlærer som faciliterer samtalen, og for STU-studerende er det den studerendes primære kontaktperson. 

Hvad laver man i primærtiden

Primærtiden tilrettelægges ift. den enkelte elev/studerende, og kan både foregå som en samtale, som en aktivitet (f.eks. en gåtur hvor man får talt sammen, man kan spille et spil med eleven/den studerende mens man samtaler eller måske øver man transporttræning i primærtiden) eller som en anden form for behandling. 

Primærtiden bruges som behandlingstid, samt til at opstille undervisnings- og behandlingsmål for skoleeleverne og udviklingsmål for STU-studerende, samt revidere disse. Disse mål baserer sig på det vi “Ønsker at se ske” på baggrund af seneste afholdte statusmøde, og skal være specifikke, konkrete og målbare. De pågældende mål revideres og evalueres i tæt samarbejde og dialog med eleven hver 14. dag eller evt. hver måned, hvor man i én lektions varighed af 45 min. typisk har samtale i ca. 30 min. og sammen formulerer, opsætter og evaluerer målene i det resterende tidsrum.   

I primærtid på Basen arbejdes med både langsigtede og mere kortsigtede mål. Dette gælder både i relation til behandlingsarbejdet og -målene, men også ift. elevens/den studerendes daglige tilgang til undervisningen og egne læringsprocesser. Eksempelvis vil man i forhold til en elev/studerende, som inden visitation til Basen, har været igennem skolevægringsproblematikker som følge af ASF og relaterede diagnoser såsom angst, depression o. lign. på kort sigt opsætte forholdsvis enkle behandlings- eller udviklingsmål.  

Gennem samtale og psykoedukation præsenterer vi eleven/den studerende for forskellige redskaber og strategier, som eleven/den studerende kan anvende i arbejdet med at nå et mål, der eksempelvis kan handle om at mindske tankemylder og negative selvbilleder. Dette gøres bl.a. gennem kognitive og metakognitive samtale- og behandlingsværktøjer samt en narrativ/systemisk tilgang til eleven/den studerende og processen.  

På længere sigt vil den øgede selvforståelse og -bevidsthed, som dette behandlingsarbejde fører til, kunne lede henimod mere langsigtede behandlingsmål; såsom et øget timetal/antal fag i elevens/den studerendes daglige skema. Alt sammen forhold som i sidste ende vil kunne bevirke, at eleven bliver i stand til at gå til afgangsprøver i flere fag eller fuld prøvepakke og på vejen dertil yderligere udvikler både sin selvforståelse og -indsigt.  

Du kan finde inspiration til aktiviteter i primærtid, redskaber og skemaer her.