Kort om primærtid og behandlingsmål
Primærtid er etableret på skemaet med det formål at skabe tid og opmærksomhed til arbejdet med behandlings-/udviklingsmålene. Det betyder, at den aktivitet man vælger at lave med sin elev/studerende, skal være velovervejet og have et klart, behandlingsmæssigt formål.
Behandlingsmålene bør laves i samarbejde med eleven. Dog vil det ikke for alle elever være hensigtsmæssigt at man sidder med skemaet foran eleven, og opstiller og evaluerer målene direkte. I disse tilfælde kan det være en god ide, at man får det flettet ind i primærtiden, som en del af en anden aktivitet. Hvis behandlingsmålene ikke laves i samarbejde med eleven, er det vigtigt at de bliver præsenteret for eleven.
Formen for primærtid
Der er ingen fast form eller skabelon for, hvordan man skal holde primærtid. Primærtiden kan betragtes som et forum hvor man kan være kreativ, og hvor der i modsætning til den faglige del af undervisningen, ikke er faste rammer for hvordan det skal gøres. Man har altså mulighed for at tilpasse primærtiden til den enkelte elev, dennes behov, alder og niveau – derfor skal inspirationskataloget alene ses som inspiration til form og aktiviteter i primærtiden.
Der er afsat 45 minutter til primærtid, som dog skal ses som vejledende. Hvis der ikke er noget relevant at drøfte eller lave med eleven efter f.eks. 20 minutter, så er det også ok. Man skal ikke tvinge 45 minutters primærtid igennem, hvis det ikke er relevant for den enkelte elev.
Primærtid er MIG-tid
Primærtid er elevens tid, og det er en god ide at italesætte primærtiden som noget der er et plus for eleven. Det er altså ikke 45 minutters tung terapi, men et forum der handler om den individuelle elev.
For nogle elever kalder vi primærtiden for ”Min tid”, og giver det måske et helt personligt ikon på skemaet, som eleven selv har valgt, og måske også designet. Eksempelvis har en elev på CNA i samarbejde med sin primærlærer designet sit eget ikon for primærtid, der afbilder en banan med en koalabjørn i midten. Det giver eleven en følelse af ejerskab over primærtiden.
Opstart af primærtid med ny elev
Når man starter op med at have primærtid med en helt ny elev, er det særligt det relationelle arbejde med eleven der er vigtigt.
En god indgangsvinkel til primærtid med nye elever er at have et ’fælles tredje’ (et interesseområde der knytter mennesker sammen på tværs. Det er ofte langt lettere at håndtere en social situation, hvis man har noget konkret at være sammen om, en fælles interesse for eksempel). Det kan eksempelvis være at man spiller spil, basket, PlayStation eller lignende aktivitet, som eleven holder af. For at spore sig ind på elevens interesser, kan man indledningsvis afsøge hvad eleven godt kan lide at lave hhv. derhjemme, i skolen, i fritiden, hobbies etc. og skrive det ned i et skema i fællesskab. Her kan man evt. gøre brug af redskaberne: “Min livshistorie“ eller “Jeg er en, der…“
Hvis man har vanskeligt ved at få skabt en god kontakt til en ny elev, eller hvis man har vanskeligt ved at få primærtiden til at fungere, kan det være at man må forsøge noget helt andet. Måske fungerer det bedre for den enkelte at man går eller kører en tur. Det kan skabe et fælles tredje, som kan gøre det lettere at tale sammen, fordi man er i bevægelse og ikke har øjenkontakt. Ofte må man prøve sig frem, og finde ud af hvad der fungerer og ikke fungerer for den enkelte.
Det essentielle er, at man får opbygget en ramme om primærtiden, hvorunder man kan være sammen med eleven. For helt nye elever kan det ligeledes være essentielt at man opstiller nogle mål, som er overskuelige.
Eksempel på form for primærtid med ny elev
De tre første gange man har primærtid med en ny elev, kan med fordel bruges på at klargøre og gennemgå strukturerne på Basen:
- Hvordan ser skemaet ud?
- Hvem er i klassen?
- Hvem er hvem på afdelingen?
- Hvornår gør man hvad (hvornår spiser man f.eks. frokost) osv.?
Et behandlingsmål kan i denne forbindelse være: ”Astrid skal lære strukturerne på Basen at kende”.
Inspiration til primærtid
Ofte vil man bruge primærtiden til at gennemgå og tale om hvad der er sket i løbet af ugen, eller i løbet af dagen. Her kan man evt. anvende nogle af de pædagogiske redskaber til at tale ud fra.
Ikke alle redskaber/skabeloner vil fungere for alle elever. Nogle elever har måske ikke evnerne til at lave den enkelte øvelse, nogle bryder sig måske ikke om at lave skaleringer, eller måske passer det enkelte redskab bare ikke til den pågældende elev. Derfor kan det ofte handle om at prøve sig frem, efterhånden som man lærer eleven at kende.