Pathological Demand Avoidance i et behandlings- og undervisningsmiljø
PDA er en forkortelse af Pathological Demand Avoidance, hvilket er en tilstand, der kan forstås som en ekstrem kravafvisning eller ligefrem en angst for krav. Det er ikke en selvstændig diagnose, men forstås nærmere som en profil. Ofte ses den hos børn og unge med ASF, men rent diagnostisk knytter den sig ikke til denne diagnose alene. I psykiatrien forstår man ofte denne tilstand eller profil som en belastningsreaktion, ligesom når man taler om angst som en belastningsreaktion.
Elever med en PDA-profil har særligt svært ved at honorere krav, anvisninger og undervisning på traditionel vis. Det er ofte små krav, der almindeligvis ikke ville opleves som et krav, og som kan være den almene tilgang i traditionel autismepædagogik og angstbehandling – f.eks. skema, struktur, eksponeringsplaner mv. – som hos elever med en PDA-profil kan opleves som store krav og derfor kan fremprovokere en følelse af angst.
Ofte ser vi at elever med en PDA-profil kan blive misforståede og fejl-diagnosticeres med f.eks. borderline, oppositionel adfærdsforstyrrelser eller ADHD, og børnene går ofte længe uden hjælp. Mange isolerer sig derhjemme, muligvis for at skærme sig fra udefrakommende krav. Mange af de børn vi får på Basen med skolevægring, kan også forstås med en PDA profil, hvor en mere krav-fri og relationsbunden tilgang bliver altafgørende i behandlingsarbejdet.
I en undervisningssammenhæng kræver det en helt særlig tilgang, som er forsøgt skitseret i denne model:
Forældresamarbejdet om børn med en PDA profil:
Forældre til børn med PDA er ofte meget belastede. Mange oplever at have kæmpet med at få deres omgivelser til at se og anerkende deres børns kravafvisende adfærd som PDA, og børnene er ofte blevet misforstået som uopdragne, trodsige eller dovne. Derfor kan vi også opleve, når forældrene kommer til os på Basen, at de har en række erfaringer med i bagagen ift. at skulle forsvare både deres barn og deres forældreskab. Ud fra en forståelse af at forældre også nogle gange kan have udviklet en belastningsreaktion i forhold til deres børns skolegang, er det vigtigt at vi som behandlere løbende gør os overvejelser om hvordan vi bedst muligt kan skabe et samarbejde med forældrene, der kan understøtte en ny skoleoplevelse. Nedenstående punkter er inspiration til samarbejdet med forældre til børn med PDA.
Guidelines:
Vis respekt og forståelse for at forældre vælger deres kampe med omhu.
Husk at der ofte er meget i hjemmet at tage hensyn til (søskende, parforholdet osv.).
Hold fokus på at forandring er mulig.
Mange af vores elever med en PDA -profil kommer med en baggrund, hvor de har været isoleret i lange perioder, og hvor både de selv og familien har mistet troen på, at der kan være en vej ud af den låste situation, de befinder sig i. Alle forældre har brug for at høre at vi som fagfolk tror på deres børns udvikling også selvom det kan være en langsommelig proces.
Inddrag aktivt forældrenes erfaringer i arbejdet med barnet/den unge.
Forældrene har ofte tidligere oplevet frustration i forhold til skole-hjemsamarbejde og kan have erfaringer med sig, hvor de har skulle forsvare at de f.eks. ikke har kunne få deres barn i skole. Det kan være en stor lettelse for forældrene at opleve at deres erfaringer og overvejelser bliver taget alvorligt.
Hold et tæt samarbejde med forældrene hvor aftaler kan justeres løbende og ofte.
Det, der virker den ene dag for børn med PDA, virker ikke nødvendigvis næste dag. Derfor kan det være nødvendigt med en hyppigere kontakt til forældrene hvor aftaler, tilgange og metoder justeres.