Skoleintra

Skoleintra er et journaliseringssystem, som medarbejderne kan tilgå via internettet, med henblik på at opdatere journaler, dagbogsnotater, mm. det er essentielt, at Basen dokumenterer behandlingsarbejdet med de enkelte elever.

Formålet med Skoleintra er bl.a. at:

  • Dokumentere den enkelte elevs udviklingsproces
  • Leve op til krav om journalpligt
  • Fremme den enkelte medarbejders refleksionsproces
  • Skabe klarhed over aftaler og rollefordelinger – når det er skrevet i sagen
  • Dokumentere samarbejde og kommunikation med forældre og sagsbehandlere
  • Beskrive behandlings- og læringsmål
  • Sikre kvalitet og ensartning i behandlingsarbejdet med eleverne
  • Skabe orientering og opdatering af alle kollegaer i forhold til det pågældende barn eller unge
  • Kunne følge udviklingen over tid – effekten af vores pædagogiske arbejde med den unge – så vi kan beskrive den.
Brug af Skoleintra

Basens medarbejdere skal minimum én gang per uge skrive i elevernes klasselog på Skoleintra, idet udviklingen inden for disse emner kort beskrives: mødetid, mødestabilitet, arbejdsindsats, behandlingsindsats, sindsstemninger, generel trivsel, særlige ting eleven er optaget af, misbrug, sundhed, sociale relationer, arbejdet med behandlings- og læringsmål, primærtid og samarbejde.