Når vi skal arbejde med vores egne tanker og handlemønstre, er det relevant at benytte et sprogbrug, hvor vi får adskilt personen og problemet.
Eleven er ikke sin spiseforstyrrelse, det er spiseforstyrrelsen der har fået magten over eleven. Ved at arbejde med at adskille de to, bliver det muligt for eleven at ‘tage kampen op’ mod spiseforstyrrelsen sammen med andre. Det giver også et håb til eleven om, at vedkommende kan blive fri for den, og at der er en fremtid uden forstyrret spisning.
Fremgangsmåde
- Giv spiseforstyrrelsen et navn – hvad skal den kaldes – lad eleven selv finde et.
- Undersøg hvornår og hvor ofte spiseforstyrrelsen er på spil?
- Hvad vil spiseforstyrrelsen opnå?
- Hvordan har du det før og efter spiseforstyrrelsen har været på spil?
- Hvornår kan du tage kontrollen over spiseforstyrrelsen? Og hvordan?
- Skriv ned og vær herefter opmærksom på at bruge det valgte navn, når I taler om spiseforstyrrelsen.
- Vær også opmærksom på, at undersøge, hvordan eleven kan overvinde/undertrykke spiseforstyrrelsen, og om det bliver mere tydeligt med tiden – skriv da gerne flere eksempler på papiret.
