Når man skal arbejde med eksponering er der nogle trin der skal være afklaret først.
- Prioritering og behandlingsmål: lav en brainstorm eller liste over ting, der belaster eleven – giver angst, stress, sansemæssig overbelastning. Vælg et eller to områder til behandlingsmål.
- Behandlingsalliance og motivation: de 10 h’er, måltrappe, motivationsskema, fordele/ulempe skema.
- Eksponering, responshindring (angst og ubehag udelukkes gradvist) og omstrukturering (afkræfte katastrofetanker).
Eksponering er at bryde det fastlåste mønster ved, i små doser, at gøre det der føles ubehageligt.
Responshindring er at undlade tvangshandlingen/adfærden – i en periode.
Omstrukturering er at støtte en realistisk vurdering af sandsynligheden for, at det uønskede indtræffer.
Eksponering er kun eksponering HVIS den er planlagt og med et klart mål i sigte. Hvis eleven udsættes for det der skræmmer, uden at det er planlagt, kan det ikke kaldes eksponering i behandlingsøjemed. Uforudsete udsættelser for det skræmmende kan være evaluerbar efterfølgende, men der er kun tale om eksponering, hvis forstyrrelsen sker som del af en plan.
Hensigtsmæssig eksponering | Uhensigtsmæssig eksponering |
Planlagt og systematisk | Uplanlagt og usystematisk |
Aftalt med eleven og forældre | Ikke aftalt med eleven |
Starter på et niveau, hvor elevens angst er tålelig og håndterbar | Elevens angst er enten for høj eller for lav |
Eksponering over længere tid får eleven til at opleve mestring | Eksponeringsperioden er for kort og angstniveauet når ikke at falde |
Eksponering uden undgåelses- og sikkerhedsadfærd | Undgåelses- og sikkerhedsadfærd blomstrer op |
Opmærksomhed på og håndtering af automatiske tanker | De automatiske tanker opdages ikke af den professionelle |
Accept af følelser i et eksplicitte fokus på den frygtede situation | Eleven undertrykker sine følelser og den professionelle opdager dem ikke |
Ved eksponering er målet at flade en angstkurve gradvist ud.
Fremgangsmåde
Benyt eksponeringsplanen.