Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) er en fællesbetegnelse for samtlige former for autisme. Det vurderes, at ca. 1% af den danske befolkning har ASF. Autisme er en diagnose, der dækker over en sammensat funktionsnedsættelse, som forekommer i forskellige grader og former. Kendetegnende for autisme er en anderledes, og ofte forsinket, udvikling på områderne socialt samspil, kommunikation, forestillingsevne, adfærd og interesser.
Det kan ikke ses på en person, at denne har ASF. Men tilstanden kan medføre en anderledes måde at opleve verden på, som kan give udfordringer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og at kommunikere med andre mennesker. Endvidere kan mennesker med ASF ofte opleve at være sensitive overfor sansemæssige påvirkninger og opleve ubehag ved f.eks. lyde, lugte, berøring mm. Selve graden af, hvordan funktionsnedsættelsen/-forstyrrelsen kommer til udtryk hos det enkelte barn/unge med ASF, kan både forværres og forbedres afhængig af, hvor stresset eller belastet barnet/den unge er.
Autisme kan virke ind på personens interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation – i det hele taget alle de situationer og sammenhænge, som mennesker befinder sig i. Barnet/den unge med ASF kan opleve at have problemer med grundlæggende, umiddelbar og gensidig forståelse af omverdenen og forståelsen mellem mennesker. Dette kan bl.a. medføre, at kontakt med andre kan føles belastende. Derfor vil barnet/den unge måske føle et behov for at trække sig fra sociale sammenhænge.
ASF er et spektrum hvor graden af autisme defineres; fra den lettere autisme med f.eks. Asperger Syndrom (AS), Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret (GUU) og Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Anden (GUA), atypisk autisme, og til den tungere ende af autisme; den infantile, Rett Syndrom og Savante (Rainmann), hvor personen kan være svært handicappet af sin autisme.
ASF har det til fælles, at de viser sig som afvigelser i forstyrrelse af:
- socialt samspil
- social kommunikation og
- den sociale forestillingsevne.
I 1992 blev et antal diagnoser, som vi i dag opfatter som ASF, defineret i kategorien ”Gennemgribende udviklingsforstyrrelser” i WHO’s internationale diagnosesystem ICD 10.
Basens behandlingsmæssige tilgang til børn og unge med ASF
Basens forståelse af unge med ASF tager afsæt i forståelsen i det nye diagnosesystem, ICD-11. Vi målretter således indsatsen individuelt til den enkelte unge med ASF’s specifikke problemstilling, idet vi både fokuserer på graden af begrænsning i den unges funktionsevne og på de områder, hvor den enkeltes styrker er.
Vi arbejder med udgangspunkt i den systemiske tilgang og betragter således barnet/den unge med ASF som en del af et system. Dette indebærer bl.a., at vi inddrager elevens relevante netværk, for derved at kunne iværksætte en helhedsorienteret indsats omkring barnet/den unge.
Undervisningen på Basen er bygget op omkring en fast daglig struktur i et trygt og forudsigeligt læringsmiljø. Det er et fokuspunkt, at barnet/den unge hjælpes til at udvikle kompenserende værktøjer, som medvirker til at reducere ASF-relateret stress og belastning for den enkelte. Vi har i den forbindelse god erfaring med brug af kognitive redskaber, som kan hjælpe barnet/den unge med at opnå overskud til at navigere i krævende situationer og sammenhænge.
Hvad er PDA (ekstrem kravafvisning)?
Syndromet Pathological Demand Avoidance (PDA) – på dansk oversat til ekstrem kravafvisning – blev først beskrevet i 1980’erne af den engelske professor Elizabeth Newson. Newson blev i sit arbejde med børn og unge med ASF opmærksom på, at en særlig gruppe af disse børn og unge afveg fra det klassiske symptombillede. Disse børn og unge havde bl.a. en bedre mentaliseringsevne (evnen til at indleve sig i andre) samt bedre kommunikationskompetencer, end hvad der normalt er karakteriserende for autisme. Samtidig fremstod denne gruppe børn og unge med en karakteristisk og gennemgående modstand mod at indgå i situationer med forandringer og krav.
Karakteristisk for børn og unge med symptomer på PDA er, at de er ekstremt følsomme over for, at andre stiller krav til dem. De udviser et angstdrevet behov for kontrol, som fører til en tvangspræget undgåelse af krav og forventninger fra andre mennesker. Børn og unge med PDA har generelt et stort ønske om at indgå i sociale sammenhænge og om at være lige så gode – eller bedre – end andre. De kan derfor ofte være overdrevet optagede af, om andre har forventninger til dem, som de ikke kan leve op til. Frygten for at fejle, eller ikke at kunne leve op til krav, gør, at unge med PDA ofte giver op på forhånd og forsøger at undgå situationer, hvor der stilles krav eller forventninger til dem.
Børn og unge med PDA har ofte meget veludbyggede strategier ift. at undgå kravsituationer, hvilket af omgivelserne kan opfattes som stædighed eller manipulation. Bag denne adfærd ligger dog et grundlæggende ønske om at kunne tilpasse sig og indgå i sociale sammenhænge. Dette kan dog ofte være overskygget af tidligere negative erfaringer og en angst for at miste kontrollen.
Basens behandlingsmæssige tilgang til børn og unge med PDA
Det er vores erfaring på Basen, at de børn og unge, med adfærd svarende til PDA, ofte har haft komplicerede skoleforløb, hvor både forældre og lærere har følt en magtesløshed ift. at få barnet/den unge til at indgå i kravssituationer i skolesammenhænge.
På Basen arbejder vi målrettet, med udgangspunkt i den forskning, der er tilgængelig på området. Vi tilrettelægger vores arbejde med barnet/den unge ud fra en forståelse af, at der, bag den kravafvisende adfærd, er et angstdrevet behov for kontrol. For at kunne møde eleven med symptomer på PDA i dennes livsbetingelser, arbejder vi målrettet på at skabe en samarbejdsalliance. På den måde møder vi barnet/den unge fleksibelt, med henblik på at skabe positive oplevelser ved at indgå i samspil og samarbejde med omverdenen.