OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk diagnose. Den er kendetegnet ved, at barnet/den unge oplever de samme tvangstanker og tvangshandlinger igen og igen. Man kan have OCD i mange sværhedsgrader; lige fra lejlighedsvise optrædener, til invaliderende ritualer som optager næsten alle døgnets vågne timer med tvangshandlinger og særlige ritualer.

OCD kan vise sig som tvangstanker (obsessioner) med tilbagevendende tanker om eksempelvis ulykker, katastrofer eller sygdom. Tvangstanker er meget ubehagelige for barnet/den unge og er enormt svære at modarbejde. Tvangstanker kan være kombineret med ritualer og tvangshandlinger, kaldet kompulsioner. Kompulsioner er ritualer og handlinger, som barnet/den unge oplever sig nødsaget til at udføre for at undgå, at noget helt forfærdeligt vil ske, enten med barnet/den unge selv eller med dennes familie. Handlingerne skal ofte udføres efter et helt bestemt mønster og udføres ofte på baggrund af tvangstanker.

Tvangshandlingerne er tit forbundet med vaske- eller rengøringsritualer, der knytter sig til tanker om bakterier, sygdom mv. Andre hyppige tvangshandlinger kan være kontrol-, tælle- og symmetriritualer, hvor man skal tjekke noget igen og igen, eller man skal tælle en bestemt talrække eller lignende. Noget af det væsentligste ift. børn og unge med OCD er, at de er fuldt bevidste om at have disse tanker.

OCD kan hverken påvises i hjernescanninger eller fysiologiske prøver, men kan udelukkende diagnosticeres på baggrund af adfærd. I psykiatrien anvender man indimellem skemaer til at teste for OCD, f.eks. Leyton Obsessional Inventory, hvor barnet/den unge stilles en række spørgsmål, som kan indikere, om der er tale om OCD

Basens behandlingsmæssige tilgang til børn og unge med OCD

På Basen har vi særligt fokus på at skabe et læringsmiljø som er trygt og forudsigeligt, og som kan medvirke til at stressreducere. Ved at fokusere på at skabe en rolig og forudsigelig hverdag for vores elever, vil de gradvist opleve, at stressniveauet daler. Dette giver barnet/den unge mere ro og overskud til at arbejde på sin udvikling. Børn og unge, der har svær til moderat OCD, vil ofte være meget plagede af det og have en stor bevidsthed omkring deres OCD. Ofte har de brugt meget tid og energi på at skjule deres ritualer for familien, og såvel ritualerne, som det at skulle skjule dem, fylder utroligt meget i barnets/den unges liv.

Den nærmeste familie er som regel opmærksom på barnets/den unges ritualer og deres omfang, og kan ubevidst være med til at fastholde disse rutiner. F.eks. ved at lade hverdagen blive struktureret efter barnets/den unges ritualer og rutiner for hvordan, der skal gøres rent, eller hvordan alle familiemedlemmerne skal spise mv. Det er helt naturligt, at man som forældre indgår i ritualerne, i et forsøg på at lindre barnets/den unges smerte. Ofte er det noget, man som forældre ikke selv er i stand til at ændre eller komme ud af igen. Derfor betragter vi det på Basen som helt afgørende at have et tæt forældresamarbejde, for at kunne skabe udvikling og lindring for disse børn og unge.

Det er helt essentielt at hjælpe barnet/den unge med succesoplevelser ift. at være i stand til at gå i skole og opretholde en hverdag med en skolegang, som implicerer faglighed og læring. Samtidig er vi optagede af, at eleven udvikler en bevidsthed og selvindsigt omkring egne ressourcer og udfordringer, med henblik på at kunne udvikle hensigtsmæssige læringsstrategier.

Fremfor at fokusere på følgerne af OCD, arbejder vi med at fokusere på alt det, der fungerer og på de øjeblikke, hvor OCD’en ikke er til stede eller er dominerende. Dette medvirker til at eleven får en styrket oplevelse af sig selv, som en person, der er og kan meget andet. Dette vil over tid føre til en større selvforståelse og en øget selvtillid i forhold til at turde udfordre de ritualer og mønstre, som igennem længere tid har været dominerende i elevens liv. Denne tilgang kaldes LØFT (LØsningsFokuseret Tilgang), og det centrale er, at man fokuserer på det, der virker, og gør mere af det

På Basen anvender vi ligeledes kognitive redskaber i arbejdet med børn og unge med angst, depression og OCD. Dette udmønter sig bl.a. i vores arbejde med at ændre uhensigtsmæssig adfærd. I praksis kan dette f.eks. være ved at anvende et skema for, hvor mange gange man skal vaske hænder i skoletiden eller ved eksponering, hvor der arbejdes med udsættelse eller forkortelse af ritualerne. Eleverne vil gradvist opleve, at de kan overkomme disse øvelser, og andre, mere hensigtsmæssige, handlinger vil blive sat i stedet. Når vi arbejder kognitivt, arbejdes der primært med elevens tænkning, og sammen med eleven undersøger vi sammenhænge mellem tanker, følelser og handlinger.