Depression er en psykiatrisk diagnose, som kan ramme alle, også børn og unge. Depressioner udvikles ofte langsomt over tid, og det kan derfor være svært at vide, hvornår der er tale om en depression. Man ved ikke, hvorfor nogle børn/unge udvikler depression. Oftest skal årsagen findes i en kompliceret blanding af forskellige belastningsfaktorer, øget sårbarhed og genetiske betingelser.

Symptombillede ved depression

I diagnosesystemet ICD-10 hører depression til blandt de affektive sindslidelser, som er følelsesbetonede lidelser. Karakteristika så som øget irritation, træthed og tristhed, at begynde at trække sig fra sociale arrangementer og undlade at gøre ting, som man tidligere var glad for, er fællestræk for unge med depression.

Børn og unge med depression mærker ofte, at de er triste og kede af det, men har svært ved at sætte ord på hvorfor. Tristheden kan være ledsaget af manglende selvtillid, koncentrationsbesvær, angst og nedsat energi. De fleste har ligeledes fysiske symptomer, så som hoved- og mavepine. Både de fysiske og psykiske symptomer vil tage til med tiden, og professionel støtte og behandling af depression vil være nødvendig, for at barnet/den unge kan blive rask igen.

Depressioner kan vise sig på mange måder og kan variere fra lette til svære og til tider livstruende former. Symptombilledet kan opleves diffust og gøre det svært at vurdere, om barnet/den unge er rigtig sygt. Dette medfører ofte at der søges behandling alt for sent – eller slet ikke. Andre gange vil man komme til at fejltolke symptomerne, fordi det kun er de fysiske aspekter af depressionen, der bliver italesat. Disse forhindringer for igangsættelse af behandling kan blive livstruende for børn og unge med depression, da depression er en lidelse, der er forbundet med stor selvmordsrisiko.

Tegn på depression kan være, at:

• man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode uden at kunne pege på en årsag
• man mister interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft
• man bebrejder sig selv og føler skyld over at have det som man har det
• man mangler selvtillid og livet virker meningsløst og uden betydning
• man kan ikke koncentrere sig som sædvanligt
• man kan opleve at ens hukommelse svigter en, og at man glemmer mere, end man har gjort tidligere
• man isolerer sig og orker ikke socialt samvær
• søvnkvaliteten er dårlig; man vågner ofte om natten eller tidligt om morgenen – eller man sover for meget
• man enten har stærkt nedsat eller overdreven appetit
• fastlåsthed af tanker og tankemønstre
• der kan forekomme selvmordstanker

Depression og komorbiditet

Depression ses ofte sammen med andre psykiske lidelser, bl.a. angst, skizofreni og borderline.

Depression kan også optræde sammen med alvorlige fysiske lidelser som f.eks. diabetes, kræft og hjertesygdom. Det kan være svært at afgøre, om depressionen skyldes den fysiske eller psykiske sygdom eller om depression i sig selv er en risikofaktor for at udvikle sygdommene.

Årsager og risikofaktorer ved depression

Man kan få en depression, når en medfødt – eller tidligt grundlagt – sårbarhed falder sammen med ydre belastninger f.eks. at ens ægtefælle dør. 
Sårbarheden forklares både psykologisk og biologisk. Man kan være født med et sårbart sind og have tilbøjelighed til ængstelse eller depression. 
Man kan have oplevet nederlag eller tab i barndommen – skuffelser, kritik, svigtende omsorg og mangel på kærlighed. Følelserne kan gentage sig senere i livet, når en (måske tilsyneladende ubetydelig) skuffelse indtræder.

Arvelighed spiller en rolle. Hvis depressioner ‘løber’ i slægten, har man større risiko for at udvikle en selv. Fordi depression forekommer i ens familie er det dog ikke ensbetydende med, at man selv får en depression, ligesom der også skal andre faktorer end arvelighed til, før man udvikler en depression.

En depression f.eks. kan udløses af

• Mangelfuld omsorg eller overgreb i barndommen
• Alvorlig fysisk sygdom
• Dødsfald blandt de nærmeste
• Livsændringer som flytning, barsel, pensionering eller skilsmisse
• Konflikter i familien eller på arbejdet
• Langvarig stress

Basens behandlingsmæssige tilgang til børn og unge med depression

Vi arbejder med at stressreducere og skabe et trygt og forudsigeligt læringsmiljø for de elever der har en depression. Det er vores erfaring, at det er helt centralt at give børnene/de unge en oplevelse af at kunne opretholde en hverdag og en skolegang med både faglig læring og social interaktion. Vi er samtidig optagede af at udvikle elevernes kompetencer ift. selvindsigt i egne ressourcer og udfordringer samt hensigtsmæssige læringsstrategier.

Vi har fokus på at arbejde med de årsager, der ligger til grund for depressionen. Dette gør os i stand til at hjælpe eleven til at minimere og, på sigt, afhjælpe disse.

Hvis barnet/den unge føler sig stresset eller belastet af sin skolegang, kan de ugentlige undervisningslektioner indledningsvist blive sat ned. Efterfølgende, når eleven er parat til det, vil vi gradvist arbejde henimod at øge disse igen, i takt med barnets/den unges fremgang. Formålet hermed er, at barnet/den unge får mulighed for succesoplevelser i behandlingen og derved oparbejder en fornyet energi.

Reduceret skema er dog ikke altid hensigtsmæssigt i forbindelse med elever med depression, idet eleven således får mere tid derhjemme, til f.eks. at dvæle ved negative tanker. Her vil vi således fokusere på fremmøde, med reducerede krav til eleven. 

På Basen arbejder vi kognitivt med børn og unge med depression. Vi fokuserer på at ændre uhensigtsmæssig adfærd og igangsætte nye måder at tænke og mestre udfordringer på. Børn og unge med depression vil gradvist lære at handle på nye og mere hensigtsmæssige måder og derved opleve, at de kan overkomme nye udfordringer. Vi arbejder primært med barnets/den unges tænkning, og sammen undersøger vi sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger.

Vi har desuden fokus på, at inddrage eleven i det sociale miljø, med henblik på at afhjælpe ensomhed og isolation, og vi tager eks. på ture ud af huset, for at styrke relationen til både primærlærer og de andre elever.