Skizofreni (skizofrene sindslidelser)

Skizofreni er en sjælden lidelse hos børn, og det er først fra 7-års alderen, at man kan afgøre, om der er tale om skizofreni.

Skizofrene sindslidelser påvirker tanker, følelser og sanser, og lidelsens karakteristiske symptomer er ofte meget anderledes end det, vi ellers forbinder med normale følelser og sanseindtryk. Dette eksempelvis i form af hallucinationer, vrangforestillinger og apati. Der skelnes mellem forskellige former for skizofreni.

Symptomer som er karakteriserende for skizofreni (WHO 2016)

• Tankeforstyrrelser (tankeekko, tankepåførsel, tanketyveri, tanketransmission)
• Forestilling om ydre kontrol eller styring af tanker, følelser eller bevægelser
• Hørehallucinationer (f.eks. omtalende eller kommenterende stemmer)
• Vrangforestillinger af bizar karakter
• Katatoni (f.eks. bevidsthedssvækkelse, indtagelse af påfaldende evt. stivnet kropsholdning – dette til tider i vekselvirkning med voldsom motorisk uro)
• Negative symptomer så som udtalt mangel på energi, initiativløshed, sprogfattigdom eller udtalt mangel på følelser

Når man er psykotisk, smelter virkelighed og fantasi sammen. Man kan føle sig forfulgt eller høre stemmer, ingen andre kan høre. Den mest almindelige form for psykotisk sindslidelse er skizofreni. Ved skizotypi mangler de psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger og hallucinationer eller de optræder kun forbigående.

Skizofreni er en meget alvorlig sygdom, og den stilles oftest først, når den unge er over 16 år. Flere end hver 5. person med skizofreni kommer sig fuldstændigt og lever uden behandling eller symptomer. For de resterende lærer de fleste at leve med symptomerne og med tilpasning af ydre krav kan de stifte familie, varetage et job mv.

Skizofreni og komorbiditet

Man ser ofte ved skizofrenidiagnosen, at symptomkategorierne overskygger andre eventuelle diagnoser. Barnet eller den unge kan altså godt have tillægsdiagnoser som f.eks. OCD, ASF eller lignende, hvor skizofrenidiagnosen er hoveddiagnosen, og den udfordring, man primært arbejder med.

OPUS – Opsøgende behandling af unge med psykosesymptomer

OPUS er et specialiseret ambulant behandlingstilbud til unge mellem 18 og 35 år, der for første gang oplever tegn på en psykose. OPUS tilbyder grundlæggende de samme behandlingsmuligheder som den øvrige distriktspsykiatri, men har samtidig en opsøgende og udgående funktion. OPUS-teamets ansatte kan derfor kontakte de unge andre steder end på det distriktspsykiatriske center. Den unge kan f.eks. få besøg af OPUS-teamet derhjemme og få hjælp til at tage medicin, klare dagligdagens gøremål eller håndtere kontakt til myndigheder osv.

OPUS henvender sig oftest til os, da de automatisk får besked, hvis en elev får stillet en skizofrenidiagnose. Man kan også rette henvendelse direkte til OPUS, men de anbefaler at man tager kontakt til psykinfo-regionh eller at man får kontakt gennem egen læge. Som underviser har du mulighed for at få rådgivning via OPUS, som har afdelinger rundt omkring i København samt i Hillerød. Hvis den unge allerede er i et forløb i OPUS, vil der sandsynligvis foreligge en uddannelsesplan, som underviseren bør have kendskab til.

Basens behandlingsmæssige tilgang til børn og unge med skizofreni

Behandling af børn og unge med skizofreni vil ofte bestå af psykosocial støtte og aktivering samt psykoedukation af barnet/den unge og de pårørende i kombination med medicinsk behandling. Den medicinske behandling kurerer ikke sygdommen, men kan dæmpe symptomerne, så barnet/den unge kan drage nytte af behandlingen.

Som underviser skal man ikke lade sig skræmme af skizofreni-diagnosen, men i stedet være nysgerrig på, hvordan skizofrenien opleves for lige netop den person, man har med at gøre. Det bør dog bemærkes at der kan være stor forskel fra elev til elev, om man kan tale åbent om diagnosen, og derved har mulighed for at facilitere behandlingen. Nogle “må godt” tale om det de ser/hører, hvorimod andre oplever at det kan have alvorlige konsekvenser, at tale om det de ser/hører.

For børn og unge med skizotypi er det væsentligt at de lærer nogle strategier til at håndtere deres særlige vanskeligheder. Vores opgave på Basen er i den forbindelse bl.a., med udgangspunkt i de strategier, som barnet/den unge arbejder med på et givent tidspunkt, at se og anerkende den enkeltes successer.

Som underviser bør man gå nænsomt til eleven, både hvad angår relationer, det faglige og det sociale. Undervisning og aktiviteter bør være nøje skemalagte, og planlægningen skal være konkret, struktureret, tydelig og gennemsigtig.

En stor risikofaktor i forbindelse med børn/unge med skizofreni er, at barnet/den unge ofte kan have urealistiske forventninger til egne muligheder for at gennemføre et almindeligt uddannelsesforløb. Det er væsentligt, at den unges ønsker og planer er udgangspunktet for uddannelsesplanen. Underviserens opgave er at minimere risikoen for nederlag, ved at gøre planen realistisk ift. barnets/den unges situation.

For børn og unge med en skizofrenidiagnose, kan særligt stressede og pressede situationer opleves meget voldsomt, og kan i værste fald fremkalde en psykose. Nogle elever kan mærke når det starter, hvorimod andre ikke kan mærke det. Det er vores erfaring, at elever med en skizofrenidiagnose har stort behov for, at der hele tiden er en voksen i nærheden.

Det er dog essentielt at bemærke, at alle vores elever er forskellige, bør behandles forskelligt og har behov for forskellige støtteforanstaltninger.

Det er vores erfaring, at det største problem med skizofrenidiagnosen er, at rigtig mange mennesker omkring eleven bliver bange for diagnosen. På Basen ønsker vi at se mennesket før diagnosen. Vores elever er først og fremmest individuelle mennesker, og så har de også en diagnose.

Skizotypi

Skizotypi er en sindslidelse der påvirker personligheden ved at give forstyrrelser i tankemåde, følelsesliv og adfærd. Symptomerne på skizotypi er også kendetegnende for skizofreni, hvor skizotypi betragtes som en mildere form for skizofreni. Indenfor børne og unge psykiatrien, vil barnet eller den unges symptombillede ofte få en skizotypidiagnose, hvor man ofte i voksenregi vil give en skizofrediagnose.

Skizotypi indebærer ofte at barnet/den unge føler ulyst eller føler sig følelsesforladt og tom. Man kan have fortolkninger eller forestillinger om omgivelserne eller medmennesker, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Disse forestillinger eller fortolkninger kan være af paranoid eller mistroisk karakter, og kan eksempelvis handle om, at andre er vrede på én, eller at man ikke kan stole på sine omgivelser. Misfortolkningerne kan gøre almindelige, dagligdags situationer meget udfordrende og belastende for barnet/den unge, og kan medføre stærke følelser af vrede, angst og forvirring.

Forstyrrelsen i barnets/den unges opfattelser af verden og situationer, medfører ofte at børn/unge med skizotypi trækker sig fra fællesskaber og sociale relationer, og kan i nogle tilfælde føre til at barnet/den unge isolerer sig fuldstændigt.

Børn og unge med skizotypi oplever ligeledes ofte forstyrrelser ift. deres selvopfattelse. Barnet/den unge kan eksempelvis føle sig fremmed for sin egen krop, have en oplevelse af at være på afstand af egne tanker eller have en fornemmelse af at have mistet fodfæstet i verden.

Nogle børn og unge med skizotypi kan ligeledes have tanke- og sprogforstyrrelser, som giver sig til udtryk ved en vag eller usammenhængende måde at tale på.

Adfærdssymptomer på skizotypi kan være:

• excentrisk opførsel
• isolation
• nedsat evne til at tage kontakt til andre

Tankeforstyrrelserne kan give sig udtryk i form af bizarre eller paranoide ideer og overdreven grublen. De følelsesmæssige symptomer kan være en følelse af at mangle empati, at have upassende følelser eller at man ikke finder glæde ved ting som man ellers har været glad for. Der kan desuden være sansemæssige forstyrrelser og små kortvarige psykoser med intense illusioner, hallucinationer eller vrangforestillinger, der som oftest opstår uden nogen ydre årsag.

Symptombilledet for børn og unge med skizotypi kan variere meget, og ikke alle har de nævnte symptomer. Da skizotypi minder om en personlighedsforstyrrelse, vil personen ofte være mere eller mindre præget af lidelsen livet igennem. Med den rette indsats og behandling, er det dog muligt at hjælpe barnet/den unge til en betydelig bedring både af symptomer og af den sociale funktion.

Basens behandlingsmæssige tilgang til børn og unge med skizotypi

Behandling af børn og unge med skizotypi vil ofte bestå af psykoterapi og psykoedukation i kombination med medicinsk behandling. Unge med skizotypi tilbydes social støtte gennem det regionale behandlingstilbud OPUS.

For børn og unge med skizotypi er det væsentligt at de lærer nogle strategier til at håndtere deres særlige vanskeligheder. Vores opgave på Basen er i den forbindelse bl.a., med udgangspunkt i de strategier, som barnet/den unge arbejder med på et givent tidspunkt, at se og anerkende den enkeltes successer.

Det er en udfordring for børn/unge med skizotypi at være i uddannelsessystemet, idet dette forudsætter kontakt og samarbejde. Eleven vil ofte udvise en tilbagetrukket og undvigende adfærd, og det er vores opgave på Basen, at møde eleven hvor han/hun er, når det handler om at indgå i relationer med andre både fagligt og socialt. Underviseren må tydeliggøre, hvilke sociale aktiviteter barnet/den unge nødvendigvis må indgå i og på hvilket tidspunkt, og underviser og elev må i fællesskab lave aftaler om deltagelse i f.eks. gruppearbejde, fremlægning og sociale aktiviteter.