Elevens kontaktbog er en elektronisk meddelelsesbog, hvor skolen og hjemmet kan holde hinanden informeret om forhold vedrørende den aktuelle elev. De forskellige noter oplistes under hinanden med den nyeste øverst. Hvis der er kommentarer til en kontaktbogsnote, vil disse indgå i kontaktbogen og blive vist under den oprindelige note. Man kan udprinte eller videresende kontaktbogsnoter til f.eks. skolens ledelse.
Hvem har adgang til elevens kontaktbog
Elevens forældre har automatisk adgang til elevens kontaktbog i ForældreIntra under forudsætning af, at de har forældremyndighed over eleven.
Hvis man markerer en eller flere medarbejdere, eksterne brugere eller team i feltet Besked til, bliver der sendt en autogenereret besked til de valgte brugere med oplysninger om noten. På den måde er det let at holde kollegaerne orienteret.
Noter i kontaktbogen
Kontaktbogsnoter sendes over en sikker, krypteret forbindelse. Noter kan ikke ændres eller slettes af hensyn til dokumentationen, så det anbefales, at man tænker sig godt om, før man klikker på Gem. Administrator har dog mulighed for at slette uheldige noter i særlige tilfælde.
Når forældre skriver i elevens kontaktbog, skal de markere den eller de medarbejdere, som noten er relevant for.
Hvis en medarbejder har ulæste noter, som er stilet til vedkommende, vil det fremgå af påmindelsesdialogen, som vises, når PersonaleIntra åbnes. Medarbejderen kan under Admin > Mine indstillinger > Påmindelser dog vælge at blive påmindet om alle ulæste kontaktbogsnoter uanset forældrenes markeringer.
Man kan også hurtigt se, om der er ulæste noter i en elevs kontaktbog, da dette er markeret med et rødt flag i oversigten under Admin > ForældreIntra > Kontaktbøger.
Man åbner en elevs noter ved at klikke på elevens navn. Svar eller kommentarer til kontaktbogsnoter gemmes i kontaktbogen og kan ses under den oprindelige note.
Vigtige noter kan kopieres til klasseloggen.
Personalet kan få vist ulæste kontaktbogsnoter på “Min forside”. Desuden kan forældre i forbindelse med oprettelse af kontaktbogsnoter markere de lærere, der skal adviseres om noten ved hjælp af en besked i SkoleIntras beskedsystem.
Hvis man tilgår kontaktbøgerne fra påmindelsesdialogen på forsiden, kommer man til en samlet oversigt over relevante, ulæste noter fra alle de klasser, hvis kontaktbøger brugeren har adgang til. Den samme side kan tilgås fra klassens oversigt over kontaktbøger ved at klikke på Vis ulæste noter.
Tildeling og afmelding af adgang til kontaktbøger
Ønsker en bruger adgang til kontaktbøger, som vedkommende ikke har adgang til, kan vedkommende bede klasselæreren eller den SkoleIntra-ansvarlige om at tilføje vedkommende til listen over personale med adgang til klassens kontaktbøger.
Hvis en bruger har adgang til en klasses kontaktbøger, og vedkommende ikke længere ønsker at have denne adgang, kan vedkommende selv melde sig ud ved at klikke på under Admin > ForældreIntra > Kontaktbøger og fjerne sit navn fra højre spalte.