Løsningsfokuseret tilgang: ”Snak om problemer skaber problemer – snak om løsninger skaber løsninger”.
Historisk rids
Den løsningsfokuserede tilgang opstod i 1980’erne som en modreaktion til den problemfokuserede tilgang. Steve De Shazer og Kim Insoo Berg er pionererne bag den løsningsfokuserede tilgang, og kom frem til metoden ved at observere egne og kollegaers kliniske terapeutiske arbejde for at se, hvad der var mest gavnligt i den terapeutiske proces.
Teoretisk grundlag
Afgørende for tænkningen bag paradigmeskiftet fra problemløsning til løsningsopbygning er, at der ikke forudsættes en direkte sammenhæng mellem et problem og dets løsning. Man kan spørge, hvad får ellers mennesker til at vælge forskellige løsninger til det samme problem?
En central filosofi i LØFT er disse 3 grundlæggende teser:
- Hvis det virker, så gør mere af det samme
- Hvis det ikke virker, så gør noget andet
- Hvis det ikke er et problem, så la’ vær’ med at løse det
For os er LØFT også et menneskesyn der indebærer, at den enkelte er ekspert på eget liv, og er kompetent med både ressourcer og potentiale til at håndtere livets udfordringer samt har ideer om, hvilken fremtid de foretrækker.
Antagelsen er, at personen, teamet eller organisationen allerede på forhånd besidder afgørende elementer af løsningstiltag, som vil kunne være vigtige at undersøge og udvikle.
Det handler altså ikke om at tilføre nyt – andet end der hvor det selv ønskes – men om at styrke og bygge videre på det, der allerede virker og fungerer godt.
Centrale begreber
Undtagelser
I overensstemmelse med den løsningsfokuserede tilgang undersøger Basen de undtagelser, der beskrives af elev/forældre. Til ethvert oplevet problem findes der undtagelser til problemet; situationer, hvor problemet kunne opstå, men ikke gjorde det. Situationer hvor f.eks. en elev, der har vanskeligt ved at være i sociale relationer, enkelte gange oplever positive sociale samspil. Disse undtagelser undersøges ud fra en ikke-vidende position, hvor forældrene og eleven er eksperten.
Ikke-vidende position
På Basen mener vi, at eleven/forældrene er eksperterne på deres eget liv. Dette betyder, at elev/forældre mødes med en åbenhed overfor deres oplevelser og antagelser, og at Basen tager udgangspunkt i den enkeltes situation ift. hvordan den enkelte elev og familie bedst kan støttes og hjælpes.
Målsætning og evaluering
En tro på at forandring og udvikling hele tiden er til stede, baner vej for at sætte realistiske, konkrete og målbare mål for den enkelte elev. Målene defineres sammen med eleven. I den løsningsfokuserede metode evalueres målene gennem skala-spørgsmål. Skalaspørgsmål tilskynder eleven/forældrene at placere deres observationer, forudsigelser og tanker i forhold til den ønskede fremtid, på en skala fra 0-10. Dette er med til at gøre komplekse aspekter af elevens liv mere konkrete og tilgængelige for eleven selv og for Basen.
Sådan bruges det på Basen
I praksis anvendes den løsningsfokuserede tilgang i hele tænkningen omkring arbejdet med eleven og familien, idet medarbejderne påtager sig en ikke-vidende position, hvori eleven er eksperten.
I de daglige samtaler benyttes metoden til at samskabe nye mål og delmål for eleven, det kan være faglige mål i undervisningen eller sociale behandlingsmål om elevens ageren i fællesskabet. Desuden undersøger medarbejderen undtagelserne sammen med eleven/forældrene, hvor medarbejderen har et særligt fokus på elevens/forældrenes styrker og ressourcer.
På Basen møder vi elever og forældre med en åbenhed overfor de oplevelser, de har med sig. Den enkelte elevs situation vurderes ift. hvordan Basen kan tilbyde hjælp og støtte i den enkeltes situation.
Praksisanvendelse
Teorien er, at jo mere man lader et problem fylde, ved at beskæftige sig med problemets årsag og indhold, des større er sandsynligheden for at man fastholdes i problemsituationen.
Koncentrerer man sig omvendt om mulige løsninger af problemet, øges sandsynligheden for faktisk at løse det. I praksis handler det om at blive klar over, hvad man kan ændre for at kunne opnå sine fremtidsønsker.
- Mirakelspørgsmål
- Skalaspørgsmål
- Mestringsspørgsmål
- Undtagelsesspørgsmål
Mirakelspørgsmål
En nat sker et mirakel og dagens problemer/udfordringer er løst. Hvordan opdager man miraklet? Hvad er blevet anderledes?
Undersøg miraklet i mange detaljer:
-
- Hvordan vil forældrene opdage det?
- Hvordan vil andre opdage det?
Find undtagelser i fortiden og skab broer til fremtiden:
-
- Hvornår er dele af miraklet allerede til stede?
- På hvilken måde?
- Kunne du selv gøre noget allerede nu, som ville skabe miraklet?
Skalaspørgsmål
Skalaspørgsmålene benyttes til at undersøge elevens tilstand og opfattelse af forskellige ting. Det er ikke skalamålingen i sig selv der er interessant, men de ord og det sprog som eleven og læreren anvender og knytter til de tal som de placerer på skalaen.
”På en skala fra 1–10 hvor er du nu, hvor vil du gerne være, hvordan kommer du derhen?”
Indenfor skalaspørgsmålene benyttes to typer:
Statusspørgsmålet: ”Hvad er grunden til at du trods alt er på 3 og ikke på 2?” og Fremtidsspørgsmålet: ”Hvad skal der til, for at du flytter dig fra 7 til 8?”
Mestringsspørgsmål
Ret fokus mod det der virker, på trods af problemet. Derved styrkes elevens bevidsthed om, hvad han kan.
- ”Hvordan klarede du en tilsvarende situation, hvad skal der til for at du kan klare denne?”
- ”Når du har så meget angst, hvad gør, at du trods alt kommer i skole?”
- ”Er der andre situationer, hvor du kan benytte disse egenskaber?”
Undtagelsesspørgsmål
Den dybe undersøgende tilgang, som kan skabe en meningsfuld bevidsthed om egne hensigtsmæssige strategier i fremtiden. Undtagelsesspørgsmålet er et meningsfuldt moment, og anvendes til at undersøge steder, tidspunkter og situationer hvor problemet ikke er til stede.
- Find undtagelser: ”Hvornår er det bedre?” – ”Hvor er det bedre?” – ”I hvilke situationer er det bedre?”
- Forstør undtagelserne: ”Hvad er anderledes på de tidspunkter?”
- Forstå/Forstærk undtagelserne: ”Hvilken forskel gør det at…?”
- Find flere små succeser: ”Er der andre tidspunkter hvor…?”