Læring, der er synlig for den, der lærer.
Historisk rids
Med folkeskolens dårlige placering i PISA-undersøgelsen i 2003, reagerede den daværende regering ved at skærpe fokus på evaluering. Derfor er folkeskolen i Danmark i dag præget af en evalueringskultur. For at øge elevernes læringsudbytte i skolen vedtog politikerne en stramning af evalueringskulturen, der blandt andet medførte indførelsen af nationale tests, elevplaner og offentliggørelse af afgangsklassernes eksamensgennemsnit.
Disse tiltag indikerer, at en resultatfokusering vil øge elevernes læringsudbytte, hvilket der ifølge professor James Popham, ikke findes evidens for. Derimod viser flere studier, at systematisk anvendelse af kommunikation i form af feedback, kan øge læringsudbyttet, især hos svage elever.
I Danmark introducerede Undervisningsministeriet i forbindelse med folkeskolereformen begrebet læringsmålstyret undervisning med inspiration fra John Hattie. Men i Hatties terminologi betyder Synlig læring (Visible Learning), at læringen er synlig for eleverne.
Teoretisk grundlag
Kernen i Synlig læring er med Hatties egne ord, at undervisere ser læring gennem elevernes øjne, og at elever ser sig selv som deres egne undervisere. Det handler om at gøre målet og skridtene frem mod målet synlige for eleverne og løbende evaluere. Det handler om at give eleverne god og relevant feedback på deres arbejde, og om at elever giver sig selv og hinanden feedback. Og det handler om, at lærere skal kende succeskriterierne for, hvilken effekt deres undervisning har på elevernes læring.
Centrale begreber
Konklusionen på Hatties undersøgelse var, at nedenstående parametre var de vigtigste for de studerendes egne læringsprocesser (i prioriteret rækkefølge)
- Undervisningens kvalitet
- Tidligere opnåelse
- Lærer-student relationer
- Feedback
- Kreativitetsprogrammer
- Selvrapportering
På baggrund af ovenstående resultat fra undersøgelsen stillede Hattie spørgsmålet: Hvad er effektiv feedback? For at besvare dette spørgsmål, tog han udgangspunkt i sit omfangsrige forskningsprojekt og udarbejdede nedenstående feedbackmodel. Modellens formål er at reducere afstanden mellem elevernes nuværende forståelse og deres læringsmål ved at bibringe effektiv feedback (Hattie & Timperly, 2009).
Synlige læringsmål
Det er væsentligt, at læringsmålene ikke nødvendigvis bliver et mål i sig selv at opnå – det er elevens proces og refleksioner over bestræbelserne på at nå målet der er det centrale. Denne metarefleksion skal til, for at eleverne på sigt bliver mere selvevaluerende og kan træffe hensigtsmæssige valg. Det er dermed afgørende, at undervisningen og læringen leder mod at eleven kan forholde sig til og får metarefleksion over: nåede jeg mit mål, hvilke strategier brugte jeg og hvad skal jeg være opmærksom på næste gang?
Ved at indføre klare og synlige mål i skolens undervisning, er der mulighed for at kommunikere om, og dermed opnå bevidsthed om, i hvor høj grad det udfordrende mål er opfyldt. Dette giver eleverne mulighed for at lære at tage medansvar for deres egen læring og udvikle en tro på forventning om mestring.
Synlig læring må basere sig på en differentierende tilgang, som har elevens forudsætninger som udgangspunkt.
Feedbackspørgsmålene
For at optimere elevernes læringsproces mod læringsmålet, er det nødvendigt at de synlige læringsmål understøttes af feedback. Hattie benytter tre grundlæggende feedbackspørgsmål, der skal besvares:
- Feed Up – Hvor er jeg på vej hen?
Målet for læreprocessen og hjælper til, at eleven altid ved, hvor vedkommende er på vej hen.
- Feed Back – Hvor er jeg i læreprocessen mod målet?
Viden om, hvor eleven er i læreprocessen og dermed elevens nuværende forståelse.
- Feed Forward – Hvad er næste skridt mod målet?
Hvordan eleven stilladseres sikkert videre i læreprocessen mod målet.
Desuden kan spørgsmålene anvendes på undervisernes egne undervisningsplaner, og dermed styrke de faglige og didaktiske refleksioner omkring målopnåelsen i årsplanenerne.
Feedbackniveauerne
Formålet med feedbackmodellen er ikke kun at reducere afstanden mellem den studerendes faglige viden og det faglige mål. Modellen har også til hensigt at støtte den studerendes udvikling fra afhængig til selvstændig. Stilladseringen af den studerendes læreproces aftager således i takt med, at han udvikler selvregulerende færdigheder.
Sådan bruges det på Basen
På Basen har vi rigtig gode erfaringer med at anvende synlig læring – eleverne giver udtryk for, at det er rart med genkendeligheden og den strukturelle form, hvilket gør, at eleverne kan bruge mere energi på indholdet da formen er kendt for dem.
Desuden er tilgangen og strukturen med til at gøre overgangen fra eneundervisning til fællesundervisning nemmere, da trygheden ved formen og de forventninger der måtte være, er tydelige for eleven.
Praksiseksempel/Case
