Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children.

Historisk rids

TEACCH blev udviklet i 1970’erne af Eric Schopler og hans kolleger på University of North Carolina i USA. TEACCH er en metode til undervisning af børn med autismespektrum-forstyrrelser eller andre kommunikationsvanskeligheder. Programmet kan ligeledes benyttes til voksne med lignende vanskeligheder. Der er ikke tale om en egentlig terapiform, men et terapeutisk redskab der kan anvendes til at hjælpe mennesker med autisme, til bedre at forstå og gebærde sig i deres omgivelser.

I 1986 fremhævede Theo Peeters tilgangen ved en forelæsning i Danmark, hvor han nævnte 4 væsentlige faktorer der gør TEACCH programmet unikt. Metoden har sidenhen bredt sig til store dele af den specialpædagogiske praksis her i landet.

 

Teoretisk grundlag

TEACCH baserer sig på en forståelse af, at omgivelserne må tilrette miljø og struktur, på en måde der passer til den enkelte elevs behov. Det handler grundlæggende om at anerkende elevens måde at være på, med respekt for vedkommendes interesser og særpræg. Fokus er således ikke på at normalisere personen, men på at støtte den enkelte i forhold til hans/hendes ressourcer og udviklingsmuligheder.

TEACCH-programmet er designet ud fra karakteristiske og adfærdsmæssige kendetegn ved autisme, bl.a. vanskeligheder ved kommunikation, sekventiel hukommelse og håndtering af ændringer i miljøet. TEACCH tilbyder eleven struktur og organisering af arbejdsopgaven. I sin rene form anvendes TEACCH i undervisningen, hvor klasseværelset indrettes på en bestemt måde, så eleven sidder i sin egen bås, skærmet for forstyrrende sanseindtryk fra omverdenen. Eleven arbejder i sekvenser, hvor der arbejdes fra venstre mod højre og oppefra og ned. Når eleven har lavet sit arbejde, tjekker læreren på en liste, om arbejdet er udført korrekt.

 

Centrale begreber

Forudsigelighed er afgørende i TEACCH. Jo mere forudsigeligt hverdagen og opgaveløsningen er tilrettelagt, des lettere er det for eleven at overskue de krav der stilles. Forudsigelighed skabes gennem gensidig forventningsafstemning. Forventningsafstemning opnås gennem at stille de 8 hv’er:

• Hvad skal vi lave i dag – indholdet?
• Hvorfor skal vi lave det – skabe mening?
• Hvornår skal vi lave det – tidspunkt?
• Hvor skal vi lave det – placering?
• Hvem laver vi det med – voksne, børn, alene?
• Hvordan laver vi det – metode?
• Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv?
• Hvad skal vi lave bagefter?

Forudsigeligheden opnås også, ved at følge de 4 basale principper i TEACCH:

Fysisk struktur refererer til måden de fysiske omgivelser er indrettet på. Fysiske rammer er tydeligt afgrænsede og definerede efter hvad de benyttes til – arbejde, leg, snak, musik mv.

Skemalægning af dagens, ugens og månedens aktivitet. Hvad forventes af eleven og hvornår forventer man at det bliver gjort. Hele skemaet tydeliggøres for eleven gennem ord, billeder, piktogrammer – hvad end der er lettest for personen at forstå.

Arbejdssystemer, der fortæller hvilke forventninger der er til eleven i en aktivitet, hvor meget det er meningen at der skal opnås og hvad der skal ske, når den aktivitet er færdig. Arbejdssystemet er organiseret på en måde så eleven har meget lidt, eller ingen, vanskelighed ved at finde ud af hvad han/hun skal gøre. Målet er at lære eleven at arbejde selvstændigt vha. indarbejdning af rutiner. Ifølge TEACCH-metoden er en rutine der involverer at tjekke ens skema og følge den lagte plan, den mest funktionelle færdighed for en person med autisme. En sådan færdighed kan bruges hele livet og i mange forskellige situationer.

Visuel struktur henviser til visuelle ledetråde til organisering, klarhed og instruktion der støtter eleven i at forstå hvad der forventes af ham/hende. Eksempelvis at have forskellige farver til forskellige fag (rød til dansk, blå til matematik), eller at der foreligger en fast og tydelig struktur for, hvordan man opbygger en personkarakteristik i danskfaget.

 

Sådan bruges det på Basen

På Basen ses TEACCH-programmet bl.a. i den måde som undervisningslokalerne er indrettet på, med både individuelle arbejdsstationer og et fælles bord. Desuden ved at der er indrettet enkeltelevs rum, og ved mulighederne for afskærmning og forudsigelighed. Elever og undervisere har faste spisepladser og klart definerede pause- og undervisningsområder.

I undervisningen arbejdes der med en detaljeret, tydelig og forudsigelig struktur. Eleverne har individuelle skemaer, og der tages højde for den enkeltes behov. Undervisningen foregår hovedsageligt efter den sammen struktur hver dag over en længere periode, og eleverne forberedes i god tid når strukturen må brydes.

Der arbejdes med at skabe en tydelig, visuel struktur, f.eks. via et fast ugeskema og daglige morgenmøder hvor dagens program gennemgås.

Der er fokus på afskærmning fra unødvendige stimuli, f.eks. ved at vælge særlige pærer til loftbelysningen, der ikke flimrer, og gulvtæpper så støj reduceres. Ligeledes er høreværn og flytbare afskærmningspaneler let tilgængelige.