Historisk rids

Denne metode er mere en tilgang og en tænkning, der bygger på Basen erfaringer med at arbejde med overgange. I arbejdet med skolevægring og brobygning inddrages der mange forskellige metoder og tilgange. Vi forstår brobygning som når et barn eller en ung bevæger sig fra en tilstand/lokation til en anden.

Skolevægring og isolationsproblematikker er historisk set et nyere fænomen, som kan spores tilbage til Japan hvor det betegnes Hikikomori. Hikikomori er et japansk begreb, som betyder selvfængsling, og refererer til unge der igennem længere tid udsættes for et stort pres, og isolerer sig i hjemmet som et resultat heraf. Det japanske sundhedsministerium definerer Hikikomori som en person, der har været isoleret fra det øvrige samfund i 6 mdr. eller længere. I Danmark anvender man ofte betegnelserne Skolevægring og Isolationsproblematikker om både lettere og mere massive tilfælde af fravær fra skolen og ensomhed eller isolation.

Brobygning er en betegnelse for overgange, f.eks. fra hjemmet til Basen, eller fra Basen og ud i almenområdet.

 

Teoretisk grundlag

Den metodiske tilgang til arbejdet med skolevægring og brobygning baserer sig ikke på ét metodisk grundlag, men bygger på flere elementer fra forskellige teoretiske retninger. Man inddrager elementer fra den systemiske tænkning, idet man anlægger en oprigtig nysgerrighed ift. eleven og dennes problematikker. Elementer fra den psykodynamiske og miljøterapeutiske tilgang inddrages ved brugen af spejling og struktur, og den kognitive tilgang inddrages idet vi fokuserer på at hjælpe eleven til at udvikle nogle kognitive strategier, f.eks. ”når jeg går ud af hjemmet, skal jeg tænke på xx, så jeg ikke bliver bange”.

 

Centrale begreber

Gradvis eksponering

Dette er et helt centralt begreb i arbejdet med skolevægring og isolationsproblematikker, og en effektfuld metode til at arbejde med brobygning.

Screening

Skolevægring og isolationsproblematikker kan have udgangspunkt i mange komplekse problemstillinger. For at kunne tilrettelægge arbejdet med eleven i elevens hjem, arbejdes der i de første 2-3 mdr. med Basens profilskema. Medarbejderen udfylder profilskemaet løbende over de første 2-3 mdr., og dette gemmes i elevens mappe. For børn og unge med angst, udfyldes endvidere SCAS, som er en angstskala for børn/unge i alderen 8-15 år og deres forældre. For de ældre elever anvendes DASS, som er en skala til at måle angst, depression og stress hos unge fra 14-årsalderen og for voksne.

 

Sådan bruges det på Basen

[Se også hjemmeundervisningsforløb- og værktøjer.]

Årsagerne til skolevægring og isolationsproblematikker er ofte meget komplekse. Vi kan dog se at der er flere fælles faktorer, der går igen hos de elever vi behandler.
Fælles for dem er at:

  • de er stressede eller overbelastede
  • de er ofte sendiagnosticerede med autisme/ASF og kan have komorbiditet i form af angst, OCD, depression og andre psykiske forstyrrelser
  • de har en mobbehistorik bag sig
  • der har været mange skoleskift
  • der er samarbejdsproblemer i netværket
  • der er ”mismatch” mellem forventninger og kompetencer
  • de kan have svært ved at tilpasse sig et ungdomsliv og forventninger hertil

Ved skolevægring og isolationsproblematikker ser vi ofte, at forældrene til barnet/den unge føler sig stressede og udbrændte. Forældrene oplever at de står i et spændingsfelt, hvor skolen på den ene side lægger et pres på dem om at motivere deres barn til at komme i skole, og samtidig fylder følelser som magtesløshed og frustration over ikke at være i stand til, at få deres barn afsted.

Det er ikke usædvanligt at én af barnets/den unges forældre er sygemeldt eller arbejder på nedsat tid. Forældrene har sammen med deres barn været igennem mange tiltag, som ikke har virket, eller de har ikke fået den nødvendige rådgivning, og er på den måde – i samspil med andre faktorer – kommet til at medvirke til, at vedligeholde den unges komplekse og invaliderende adfærd. Derfor betragter vi også forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere, i forhold til at bryde den unges isolation.

Udredning og forståelse

Vores arbejde i forhold til skolevægring og isolationsproblematikker er først og fremmest at lave en grundig udredning og undersøgelse i forhold til, hvad der ligger bag skolevægringen/isolationen. Vi interesserer os særlig for disse parametre:

  • Sanseprofil
  • Spise- og søvnmønstre
  • Familiære aspekter
  • Funktionsniveauer
  • Neuropsykologisk profil, herunder autismetypiske områder
  • Dagtilbud og skole-/institutionshistorik
  • Tidligere indsatser (har virket/ikke virket)
  • Afdækning af evt. tidsmæssigt sammenfald mellem isolation og specifikke hændelser
  • Socialt netværk
  • Vurdering af selvforståelse samt refleksionsniveau
  • Vurdering af involverede personers perspektiv på isolationen

Formålet med indsatsen er igangsætte en proces som vil medvirke til at bryde elevens isolation og øge den psykiske trivsel. I praksis arbejder vi bl.a. med at udvikle flere tilpasningsfærdigheder, som er målrettet den enkelte elevs problematik. Vi tager udgangspunkt i en behandlingsmodel, som indeholder tre fokusområder: angsten, den nedsatte selvforståelse og tilpasning af det omgivende miljø, med det formål at gøre eleven i stand til at kunne modtage uddannelse eller sociale tilbud. Det er en systemisk tilgang, hvor der både arbejdes med elevens psykiske udfordringer, men også med det omgivende system, forældrene og det daglige skolemiljø.

I vores arbejde med eleven, er det primære fokus at få etableret tillid og en relation, der kan bygge bro til det videre arbejde. Efterfølgende vil vi arbejde med et selvforståelsesforløb, hvor vi sammen undersøger elevens muligheder og barrierer. Vi arbejder bl.a. med stressmodellen og at finde nye mestringsstrategier og inddrager programmer så som Cool kids ASF og Chilled som er tilpasset målgruppen. Vi vurderer løbende, hvordan vi kan samarbejde med eleven om en plan for at kunne komme i skole, idet elevens egen motivation er afgørende i denne proces.

Vi har gode erfaringer med tætte forældresamarbejder, hvor elevens ressourcer og vanskeligheder drøftes, og hvor vi i fællesskab får afdækket familiens ressourcer i forhold til det videre forløb. De undervisere som vil varetage arbejdet med eleven, vil være grundigt forberedte og have et indgående kendskab til elevens udredning, problematikker og de pædagogiske strategier som vi vil arbejde med fremadrettet. På den måde sikrer vi, at alle der er omkring eleven, har en grundig viden om elevens måde at anskue verden på, samt en forståelse for hvordan og hvorfor vi intervenerer efter den plan der er lagt.

 

Skolevægringsmodel i fire faser

Bryd isolationen er udviklet af og på Basen, og anvendes i arbejdet med børn og unge med skolevægring og isolation. Modellen giver et overblik over hvilke indsatser og tilgange der anvendes hvornår, samt en fælles forståelse for hvor man befinder sig i forløbet.

Modellen strukturerer indsatsen i fire faser med en tidslinje, og der anvendes specifikke værktøjer i hver fase. Modellen giver en oplevelse af fremdrift, af at kunne handle og skaber klarhed og ro omkring hvad der skal ske hvornår. Modellen er dynamisk, og de forskellige faser fastsættes, forlænges og forkortes ved løbende netværksmøder.

 

Fremgangsmåden

Fase 1: Screening/undersøgelse. Grundig undersøgelse ift. barn/ung og forældre v. anvendelse af forskellige udredningsmetoder.

Fase 2: Styrke relationen. Målet er at opnå en tryg og tillidsfuld relation til barn/ung og forældre ved anvendelse af bl.a. dialogiske værktøjer fx. verdens bedste skole.

Fase 3: Gradvis eksponering. Barnet eksponeres gradvist og systematisk for langsomt at bryde isolationen. Eksponeringen skal være forudsigelig, kontrolleret og starte på et tolereret moderat nivea, med fokus på forlængelse.

Fase 4: Barnet/den unge inkluderes i relevant tilbud.