Grundlæggende viden om psykisk sygdom og psykiske problemer er vigtigt, når man som underviser/behandler på Basen skal støtte sårbare børn og unge i deres skolegang og uddannelse.
Som ansat på Basen er det ikke vores opgave at diagnosticere. Det er dog væsentligt at vi alle har et grundlæggende kendskab til, og forståelse for, de psykiske problemer, som vi oftest støder på blandt vores elever og studerende. Viden skaber forståelse, og kan have stor betydning for, hvor kvalificeret en støtte, undervisning, rådgivning og behandling vi kan tilbyde.
I dette afsnit præsenterer vi nyttig viden, om en række af de psykiske problemer, vi oftest støder på blandt vores elever, samt vores behandlingsmæssige tilgang til elever, med de pågældende diagnoser.