Angstlidelser er blandt de mest udbredte psykiske lidelser blandt børn og unge. Symptomerne kan for nogle være så alvorlige, at det får store konsekvenser for både den unge selv og for de pårørende. Forskningen på området viser, at jo hurtigere, der påbegyndes en målrettet indsats for den unge med angst, des lettere er det at komme angstsymptomerne til livs.
Angst er en naturlig reaktion på oplevet fare. Angsten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og f.eks. flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede. Men nogle mennesker reagerer på begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare. Angst kan optræde i mange forskellige grader og former. Ofte viser de sig sammen med andre former for psykiatriske vanskeligheder, f.eks. opmærksomhedsforstyrrelser eller autismespektrumforstyrrelser (ASF).
Nervøse tilstande dækker over de mest almindelige angstlidelser som socialfobi, agorafobi, enkeltfobi, panikangst, generaliseret angst og OCD. Angsten er typisk vedvarende, det føles måske som om den altid har været der, og typisk har den ikke én bestemt årsag.
Stress-relaterede tilstande dækker over reaktioner på enten svær belastning, der udløser en akut belastningsreaktion, eller en permanent negativ livsændring der medfører en tilpasningsreaktion. Diagnoserne hedder posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), akut stressreaktion og tilpasningsreaktion.
Fobier
Fobisk angst er en angsttilstand, som er knyttet til særlige situationer eller til mødet med bestemte objekter. Disse indbærer ikke en reel fare i sig selv, men kan udløse en irrationel og intens angst. I situationen vil barnet/den unge med forbi kunne opleve svimmelhed og hjertebanken, og måske føle en frygt for at dø eller miste forstanden. For at beskytte sig selv vil barnet/den unge typisk forsøge at undgå de angstudløsende situationer eller objekter. Når undgåelsen af disse er ude af proportion med en reel fare, og får konsekvenser for barnets/den unges evne til at fungere i hverdagen, er der tale om en fobi. Eksempler på fobiske situationer og objekter er højder, blod, nåle, lukkede rum, tandlægebesøg, edderkopper, at flyve etc.
Social angst
Social angst hos børn og unge hænger typisk sammen med sociale situationer og en frygt for at blive vurderet negativt af andre mennesker. Social angst kan forklares som en overdrevet form for generthed og nervøsitet, som medfører, at barnet/den unge undgår en række aktiviteter, som han/hun ellers gerne ville have deltaget i. Når barnet/den unge med social angst føler sig styret af sin angst, kan det blive invaliderende for den ønskede livsførelse. Symptomerne på social angst kan være hjertebanken, kvalme, rysten, mundtørhed, besvær med at trække vejret, uvirkelighedsfornemmelse, frygt for at miste kontrollen mv. Lidelsen kan medføre en alvorlig risiko for, at barnet/den unge i tiltagende grad vil isolere sig.
Seperationsangst
Separationsangst optræder som en naturlig del af barnets udvikling. Når denne form for angst optræder blandt børn/unge, kaldes det ofte abnorm separationsangst. Kendetegnende for seperationsangst hos børn og unge er, at barnet/den unge har svært ved at være væk fra sine primære omsorgsgivere. Barnet/den unge vil ved adskillelse ofte føle frygt for, at der vil ske noget frygteligt med dem, de holder af, eller for at ydre forhold vil adskille dem (f.eks. kidnapning, indlæggelse). Barnet/den unge kan have fysiske symptomer på separationsangsten så som mavepine, hovedpine, opkastning mv. Denne angstform kan være meget begrænsende for familiens udfoldelsesmuligheder og vil ofte føre til konfliktfyldte situationer i relationen.
Generaliseret angst
Børn og unge med generaliseret angst befinder sig ofte i en konstant tilstand af ængstelse og uro. I modsætning til den fobiske angst, er generaliseret angst ikke knyttet til en specifik situation eller objekt. Tidligere kaldte man denne angstform for bekymringsangst, da den ofte manifesterer sig i bekymringer, som får en uforholdsmæssigt stor plads i barnets/den unges bevidsthed. Barnet/den unge vil typisk befinde sig i en tilstand af vedvarende og generel angst og kan opleve symptomer så som rysten, muskelspændinger, hjertebanken og vedvarende nervøsitet, svimmelhed og uro i maven.
Ved generaliseret angst vil barnet/den unge ofte være plaget af bekymringstanker og ængstelse omkring alle områder af livet. Typisk på et urealistisk plan som er ude af kontrol, og med koncentrations- og søvnbesvær til følge.
Basens behandlingsmæssige tilgang til børn og unge med angst
Det er vores erfaring på Basen, at de forskellige angsttyper har gavn af forskellige indsatser. Eksempelvis kan børn og unge med enkeltfobier ofte blive symptomfrie efter et kortere behandlingsforløb, bestående af en målrettet kognitiv indsats i kombination med eksponeringsøvelser.
Separationsangst og isolationsproblematikker kan ofte kræve en længere indsats i tæt samarbejde med barnets/den unges familie eller relevante netværk. Indsatsen indledes i hjemmet, idet der gradvist bygges bro til skolen. Barnet/den unge får mulighed for at afprøve nye angstdæmpende teknikker i praksis og lærer nye måder at håndtere adskillelsen på.
På Basen har vi elever, som oplever enkelte angstsymptomer, og elever som oplever komplekse og langvarige vanskeligheder. I hvert enkeltstående tilfælde tilrettelægges indsatsen med udgangspunkt i de konkrete vanskeligheder, som barnet/den unge oplever og med afsæt i de grundlæggende forudsætninger (herunder andre vanskeligheder), som barnet/den unge har for at indgå i et behandlingsforløb.
Vi arbejder kognitivt adfærdsterapeutisk med børn og unge med angst. Vi sigter mod at hjælpe barnet/den unge med at ændre sine tanker omkring den angstudløsende situation. Dette gør vi ud fra en opfattelse af, at det ikke er selve situationen, der er angstudløsende, men at det er den mening, som barnet/den unge tilskriver situationen, der udløser angst. I praksis arbejder vi med at identificere og udforske de fire komponenter; tanker, følelser, kropslige signaler og adfærd, således som de opleves i de angstudløsende situationer.
De børn og unge, der oplever sig begrænsede af angstsymptomer, arbejder sammen med deres primær og Basens psykolog om et behandlingsforløb, hvor de indledningsvis identificerer de situationer, som udløser angst.
Børn og unge, som lider af angst, kan have tendens til at føle, at de er alene med deres vanskeligheder. Et væsentligt skridt henimod at komme angsten til livs er, at barnet/den unge via psykoedukation får tilbudt viden om genkendelige angstmekanismer, der kan give dem en ramme at forstå deres egen livssituation i. Vi arbejder endvidere med at udforske og identificere tanker, følelser og adfærd, som er forbundet med angstudløsende situationer, for derved at hjælpe barnet/den unge til at finde alternative måder at forstå dem på.