Hvad er skolevægring og isolation hos børn og unge?

Isolation og skolevægring er en problematik, som Basen i stigende grad støder på blandt børn og unge. Der kan skelnes mellem forskellige typer af isolation og skolevægring. Barnet/den unge kan være totalt isoleret i hjemmet, hvor den eneste kontakt er med den allernærmeste familie. Barnet/den unge går ikke i skole og har ikke været i skole i min. 6 måneder. En anden type isolation, som Basen oplever, er den sociale isolation. Her kan barnet/den unge have fremmøde i skolen og deltage i den faglige undervisning, men trækker sig fra alt det sociale, både i og uden for skolen. Dernæst findes der forskellige typer af skolevægring, hvor barnet/den unge trækker sig fra skolen i større eller mindre grad, men overkommer en social kontaktflade med familie og venner. Det er Basens erfaring, at hvis ikke der sættes ind i tide, kan en skolevægring i værste fald udvikle sig til isolation.

Hvad kan være årsagen til skolevægring og isolation?

Vi oplever, at skolevægring og isolationsproblematikker ofte kan forbindes til børn og unge med en Autismespektrumforstyrrelse (ASF), men også til børn og unge med angst, OCD og og andre psykiske vanskeligheder. Skolevægring og isolation kan have mange årsager, men sandsynligvis ligger der en længere periode med mistrivsel bag, hvor barnet/den unge i tiltagende grad har oplevet at omgivelsernes krav har været for store, eller for svære at håndtere. Det starter ofte med små og mindre tydelige problemstillinger, som barnet/den unge måske ikke får delt med nogen (misforståelser eller afvisninger fra kammeraterne, øgede forventninger i det sociale samspil eller faglige udfordringer), der leder til flere og flere fraværsdage. Barnets/den unges fravær vil ofte være begrundet med somatiske symptomer, så som ondt i hovedet, maven, træthed etc.

Vi oplever ofte, at der ligger en lang periode med forskellige mislykkede tiltag på at hjælpe barnet/den unge tilbage i skole og i gang med hverdagen igen, som barnet/den unge har oplevet som et yderligere pres. Dette bidrager endvidere til at barnet/den unge mister tilliden til både omgivelserne og egne evner. Der er i denne proces en væsentlig risiko for, at barnet/den unge i tillæg hertil udvikler en depression, eller at der støder andre alvorlige psykiatriske problemstillinger til.

På Basen har vi igennem de senere år oplevet en stigning i antallet af henvendelser, i forhold til børn og unge der har skolevægring eller isolationsproblematikker. Vi har opbygget et stort kendskab til, og en indgående erfaring med, denne form for problematik, og får mange henvendelser fra både familier og kommuner, som ønsker hjælp til et barn/ung som har isoleret sig derhjemme. Vi arbejder i denne forbindelse ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme. Den primære og allervigtigste opgave er imidlertid at tilbyde en tillidsfuld relation, og opbygge et samarbejde med barnet/den unge, på den unges præmisser. Dette har Basen erfaret er altafgørende for at barnet/den unge kan genfinde troen på fremtiden, og derigennem motivationen til at komme ud af hjemmet og tilbage i skole.

Skolevægring eller Isolationsproblematik?

I forhold til skolevægring, drejer det sig om børn/unge som i kortere eller længere perioder har haft skolefravær. Uden de rette tiltag og en bagvedliggende forståelse af årsagerne, ser vi ofte at skolevægring udvikler sig til alvorligere isolationsproblematikker, hvor den unge slet ikke kommer ud af huset eller er helt isoleret inde på sit værelse. Derfor er det ekstremt vigtigt at være grundig i udredningen og forståelsen af denne problematik.

I Japan har man en betegnelse for dette begreb, “Hikikomori”, som betyder selvfængsling, og betegner det udbredte fænomen, at unge der igennem længere tid udsættes for et stort pres, isolerer sig i hjemmet. Ifølge definitionen skal den unge have været isoleret i 6 mdr. eller mere for at få betegnelsen. I Danmark bruges betegnelserne “Skolevægring og Isolationsproblematikker” ofte om både lettere og mere massive tilstande af fravær fra skolen og ensomhed/isolation.

Sådan forstår Basen skolevægring og isolation hos børn og unge.

Årsagerne til skolevægring og isolationsproblematikker er ofte meget komplekse. Men vi kan dog se at der er flere fælles faktorer, der går igen hos de elever vi behandler.

Fælles for dem er at:

  • de er stressede eller overbelastede
  • de ofte er sent diagnosticeret med autisme/ASF og kan have komorbiditet i form af angst, OCD, depression og andre psykiske forstyrrelser
  • de har en mobbehistorik bag sig
  • der har været mange skoleskift
  • der er samarbejdsproblemer i netværket
  • der er et ”mismatch” mellem forventninger og kompetencer
  • de kan have svært ved at tilpasse sig et ungdomsliv og forventninger hertil.

Det er kendetegnende ved skolevægring og isolation, at der opstår en panikstemning omkring barnet/den unge og vi oplever, at forældrene til barnet/den unge ofte er meget stressede og udbrændte på grund af situationen. Ofte har forældrene oplevet at stå i et spændingsfelt med pres fra skolen om at skulle motivere deres børn til at møde i skole, samtidig med magtesløsheden og frustrationen over ikke at kunne få deres børn afsted.

Det ses ofte, at én af forældrene er sygemeldt eller på nedsat arbejdstid. Det er forældre, som sammen med deres barn har været igennem mange tiltag, som ikke har virket, eller forældre, som ikke har fået den nødvendige rådgivning, og på den måde, sammen med andre faktorer, kommer til at medvirke til at vedligeholde barnet/den unges komplekse og invaliderende adfærd. Derfor anser vi forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere, i forhold til at bryde isolationen.

Hvordan arbejder Basen med skolevægring hos børn og unge?

Udredning og forståelse

Vores arbejde i forhold til skolevægring og isolationsproblematikker er først og fremmest at lave en grundig udredning og undersøgelse i forhold til, hvad der ligger bag skolevægringen/isolationen. Vi interesserer os særligt for disse parametre:

  • Sanseprofil
  • Spise- og søvnmønstre
  • Familiære aspekter
  • Funktionsniveauer
  • Neuropsykologisk profil, herunder autismetypiske områder
  • Dagtilbud og skole-/institutionshistorik
  • Tidligere indsatser (hvad har virket/ikke virket)
  • Afdækning af evt. tidsmæssigt sammenfald mellem isolation og specifikke hændelser
  • Socialt netværk
  • Vurdering af selvforståelse samt refleksionsniveau
  • Vurdering af involverede personers perspektiv på isolationen

Formålet med indsatsen er at facilitere en proces, der kan bryde isolationen samt øge den psykiske trivsel. Vi arbejder med udvikling af flere daglige tilpasningsfærdigheder, som er særligt målrettet den enkeltes problematik. Behandlingen har endvidere som mål at sætte den unge i stand til at kunne modtage uddannelse eller sociale tilbud. Behandlingsmodellen indeholder 3 områder som vi har særligt fokus på: angsten, den nedsatte selvforståelse og tilpasning af det omgivende miljø. Den grundlæggende viden om diagnosen og de medfølgende psykologiske vanskeligheder danner rammen for dette arbejde. Det er en systemisk tilgang, hvor der både arbejdes med den unges psykiske udfordringer, men også med det omgivende system, forældrene og det daglige skolemiljø.

Indsatsen

I det individuelle behandlingsarbejde er vores fokus, i forhold til den unge, at etablere tillid og en relation, der kan danne bro til det videre arbejde. Derefter arbejder vi med et selvforståelsesforløb, hvor vi ser på egne muligheder og barrierer. Vi arbejder desuden med stressmodellen og nye mestringsstrategier. Derudover inddrager vi, når det er nødvendigt, programmer som Cool kids ASF og Chilled, som er tilpasset målgruppen. Vi vurderer løbende, hvordan den unge kan samarbejde om en plan, med det formål at kunne komme i skole, da elevens egen motivation er afgørende i denne proces.

Vi har et tæt samarbejde med forældrene og nogle af de ting vi drøfter med dem, er den unges ressourcer og vanskeligheder. Det er også meningsfuldt at give forældrene indblik i vedligeholdende og beskyttende faktorer, samt at få afdækket forældrenes ressourcer i fællesskab, i forhold til det videre forløb.

For personalet der skal modtage eleven på skolen, fremlægger vi grundigt resultater fra udredningen, og formidler viden om pædagogiske strategier i forhold til eleven. På den måde sikrer vi, at alle der er omkring eleven, har en grundig viden om elevens måde at anskue verden på, samt en forståelse for hvordan og hvorfor vi intervenerer efter den plan der er lagt.

Behandling af skolevægring og isolation med komorbide tilstande

Skolevægring/isolation og depression

Skolevægring kan også hænge sammen med depression. Det er væsentligt at få udelukket fysiske sygdomme, familiære problematikker og sociale problematikker. På Basen ser vi et mønster i, at jo længere tid en elev ikke har været i skole, des sværere bliver det at få eleven tilbage i skole. Skolevægring opstår ofte når en elev har været hjemme i en ferie- eller sygdomsperiode eller ved alvorlig sygdom, død eller skilsmisse i familien. Depression kan derfor i nogle tilfælde være den udløsende faktor for at barnet eller den unge isolerer sig hjemme, og der bliver tale om udvikling af skolevægring.
Den mest effektive behandlingspraksis ved skolevægring og depression er kognitiv adfærdsterapi.

Skolevægring/isolation og ASF

Vi oplever, at de børn og unge som har autismespektrumsforstyrrelser (ASF) og som udvikler skolevægring, kan udvikle en yderst stærk form for eksistentiel krise.
I behandlingen og indkøringsprocessen af unge med skolevægring eller isolation og ASF handler det særligt om at forberede den unge, bl.a. på de fysiske rammer. Dette kan man f.eks. gøre derhjemme, via Google Street view. Her kan man via en computer, tablet eller smartphone tage turen hjemmefra og hele vejen ind på Basen, ligesom man kan se skolen indefra. Dette kan have en beroligende effekt, fordi det skaber en større forudsigelighed.

Skolevægring/isolation & OCD

OCD ses ofte sammen med skolevægring og isolationsproblematikker, idet unge med OCD-symptomer kan have tendens til at isolere sig i hjemmet.

Den unge vil ofte have rutiner og tvangsprægede handlinger, som skal overstås, inden den unge kan forlade hjemmet. Dette medfører ofte, at den unge kommer for sent afsted og allerede har brugt en stor del af dagens energi, inden han/hun når i skole. For andre unge er tvangstankerne så invaliderende, at de slet ikke kommer ud af hjemmet. I disse tilfælde må vores samarbejde og behandling påbegyndes i hjemmet.

Kognitiv terapi er virkningsfuld for denne gruppe af studerende og kan have en aflastende funktion for den studerende ift. skolearbejde, sociale forpligtelser mm.