Hvad er en spiseforstyrrelse? – anoreksi og bulimi

Anoreksi (nervøs spisevægring) er en spiseforstyrrelse, som særligt rammer piger i alderen 12 – 20 år. De seneste år har man dog kunne konstatere en stigning i antallet af drenge, der lider af anoreksi.

Unge, der lider af anoreksi, kan være meget optagede af at dyrke motion og undgå fede madvarer, og de bruger måske afføringsmidler og vanddrivende medicin for at komme til at veje mindre. Mange af disse unge har en angstpræget frygt for at blive fede, og ofte føler de, at de er alt for tykke, selvom de af omgivelserne ville blive betegnet som meget tynde. Man kan dog også godt have anoreksi, selvom man ikke er tynd.

Unge med anoreksi kan være enormt optagede af kalorier, ernæring og madlavning, og man ser ofte et sammenfald mellem anoreksi og angst, depressive tanker og selvmordstanker og kan være meget perfektionistiske.

Bulimi (nervøs overspisning) er en mere udbredt spiseforstyrrelse end anoreksi. På landsplan lider ca. 30.000 af bulimi og 5000 af anoreksi (Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade). Bulimi er kendetegnet ved seancer af overspisning, som efterfølges af en eller flere former for udrensning; typisk opkastning, men også overdreven motion eller brug af afføringsmidler.

Bulimi udvikles ofte i forlængelse af en slankekur, hvor den unge har forsøgt at sulte sig eller indtage et minimum af mad. Bulimikere er gerne meget restriktive omkring deres spisning, og der er ofte forbudte fødevarer, som de ikke må indtage f.eks. brød, kager og slik. Hvis reglerne overtrædes, opleves det meget skamfuldt og kan udløse spiseanfald.

Unge med bulimi er sædvanligvis normalvægtige og kan udvise en helt almindelig spiseadfærd, og bulimi er derfor en mere skjult spiseforstyrrelse, der kan være meget svær at blive opmærksom på.

Da overspisninger og opkast opleves meget skamfuldt, vil bulimikeren ofte spise i det skjulte og bruge meget energi på at opretholde en kontrolleret facade udadtil, hvor overspisning, restriktiv adfærd og opkastninger er noget, der foregår bag hjemmets lukkede døre. Depression og angst forekommer ofte hos unge med bulimi.

Spiseforstyrrelsen som overlevelsesstrategi

For den unge kan spiseforstyrrelsen bidrage til en følelse af identitet, som identitetsmarkør. Hvis man har svært ved at finde ud af hvem man er, kan spiseforstyrrelsen altså træde i stedet. Det er også muligt at finde fællesskaber online, hvor man kan blive en del af et fællesskab omkring spiseforstyrrelsen. Yderligere kan mange elever frygte at blive kurerede for deres spiseforstyrrelse, for hvad skal så træde i stedet, og får de så lov til at fortsætte med at gå i skole på Basen?

Som overlevelsesstrategi, kan spiseforstyrrelsen fungere for den unge, som et middel til at tackle udfordringer, forhindringer og vanskelige situationer samt:

• Affektregulere
• Gøre svære følelser til fysisk smerte (anoreksi)
• Dæmpe svære følelser med dopamin (overspisning)
• Følelsen af at have kontrol over noget
• Afleder opmærksomheden fra det der er svært
• Dæmper en indre tomhedsfølelse (noget at gå op i, identitetsmarkør, bedste ven/værste fjende)

Spiseforstyrrelser og komorbiditet

Ofte ses der andre sygdomme (både psykiske og somatiske) sammen med spiseforstyrrelser, eksempelvis autisme, angst, depression, personlighedsforstyrrelse, ADHD, OCD eller diabetes. Det er derfor vigtigt at undersøge, om det er en anden lidelse, der ligger forud for spiseforstyrrelsen, eller om lidelsen er opstået under spiseforstyrrelsen.

Spiseforstyrrelser og autisme

Blandt personer med anoreksi, ses en højere forekomst af ASF som tillægsdiagnose, og den tvangsprægede adfærd omkring mad, spisning og vægt, kan være en del af en kontrolleret autismeadfærd, f.eks. veganisme, glutenfri diæt, at tælle kalorier, mad der er blandet sammen mv.

Elever indenfor autisme spektret kan desuden føle en trang til hurtige kulhydrater, så som sukker og hvidt brød, særligt hvis de er stressede. Derudover kan elever med autisme have svært ved at føle sult/mæthed, hvilket kan bidrage til en spiseforstyrrelse eller forstyrret spisning.

Spiseforstyrrelser ses ofte i kombination med autisme som følge af.:

• Sanseforstyrrelser (lugt, lyde, konsistens)
• Det sociale samspil under spisning
• Manglende fornemmelse for kroppens behov
• Rigide mønstre og ritualer i forbindelse med spisning
• Særinteresse
• Kopiadfærd
• Spiseforstyrrelse er en acceptabel måde at melde sig ud af samfundet på

Andre former for selvskadende adfærd

Der findes mange typer af selvskadende adfærd, f.eks. at nive, brænde, bide, slå eller skære (cutting) i sig selv. Selvskadende adfærd er en coping-strategi til at flytte en indre smerte og gøre den til en ydre. Det kan være meget svært for udenforstående at begribe selvskadende adfærd, men for den unge kan det ofte føles lettere at bære den ydre smerte end at skulle udholde den indre.

Smerten kan være afhængighedsskabende, idet kroppens registrering af smerte udskiller endorfiner, som medfører en følelse af lettelse eller at være høj, kaldet ”release”.

I behandling af såvel spiseforstyrrelser som selvskadende adfærd er det essentielt at arbejde med at lære den unge at mærke, genkende og at handle hensigtsmæssigt på følelser.

Basens tilgang til unge med spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser handler ikke blot om mad, spisning og vægt. Det handler i langt højere grad om at kontrollere eller undertrykke følelser. Spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd er ofte resultater af uhensigtsmæssige strategier til at tackle, undertrykke og kontrollere følelser.

Et overdrevent fokus på kropsidealer, skønhed og ungdom i medierne spiller en afgørende rolle i unges udvikling af et ekstremt kropsfokus.

For den unge med en spiseforstyrrelse kan sygdommen fungere som en slags ven, idet spiseforstyrrelsen giver den unge en følelse af kontrol, tryghed, trøst, omsorg og ro.

Da spiseforstyrrelser ikke alene handler om et unormalt spisemønster, er behandling ofte kompleks og tidskrævende og forudsætter, at den unge er motiveret for at kunne føre til bedring og/eller helbredelse. Idet spiseforstyrrelsen indvirker på alle områder af den unges liv, og især på den unges relation til sig selv og til andre, er det ofte mest effektfuldt at kombinere flere typer af behandling.

Basens tilgang til behandling af børn/unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd

Udgangspunktet for al behandling på Basen er, at der bliver skabt en tryg relation, der gør det muligt for den unge at få tillid til, at forandring er en mulighed, i den unges tempo og på den unges præmisser.

På Basen har vi ikke en kontrollerende funktion, hvor vi siger hvad eleven skal, som f.eks. sygehuset eller psykiatrien har. Det er vigtigt at den unge har nogen i sit netværk, som ikke hele tiden konfronterer den unge med spiseforstyrrelsen, og denne ikke-konfrontation er også en del af behandlingen.

Når barnet/den unge bliver udskrevet fra psykiatrien, er det vores opgave at indgå i et samarbejde med den unges netværkspersoner. Selve behandlingen af spiseforstyrrelsen, foregår gennem elevens egen læge og i psykiatrien, hvor forældrene har kontakten med lægen og fører kontrol med eventuelt vægttab.

Hvis vi får en elev som har afsluttet et behandlingsforløb i psykiatrien, og vi har en formodning om, at spiseforstyrrelsen kræver yderligere behandling/opmærksomhed, vil vi for elever under 18 år kontakte dennes forældre, og for elever over 18 år kontakte dennes sagsbehandler.

På Basen er det vores opgave at brobygge eleven tilbage til en mere normal hverdag, efter endt behandlingsforløb i psykiatrien, hvor eleven blandt andet skal lære at få et mere normalt forhold til mad.

Kognitiv terapi

Vi arbejder kognitivt med den studerende, typisk ved inddragelse af maddagbøger, med det formål at skabe en bevidsthed om adfærdsmønstre og selvskadende adfærd. Formålet hermed er at bryde uhensigtsmæssige mønstre og finde frem til en adfærd, som er mere hensigtsmæssig.

Unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd kan have meget svært ved at mærke og opfylde de behov, de har. Dette viser sig eksempelvis i adfærden, når en bulimiker reagerer på træthed eller stress med overspisning fremfor at tage en lur eller gå en tur. Da der kan komme et uforholdsmæssigt stort fokus på mad og spisning, kan det være en fordel at kombinere denne form for terapi med en anden form for terapi for at sikre, at det hele menneske kommer i fokus.

 

Kropsbevidsthed

Kropsterapi, hvor der fokuseres på forskellige former for velvære, har en god effekt på de fleste unge med spiseforstyrrelser. Dette kan eksempelvis være i form af yoga, afspænding, massage o. lign. Det er vigtigt, at aktiviteten ikke handler om, at kroppen skal præstere eller forbrænde kalorier, men om at være til stede i sin krop, samarbejde med og lytte til den.

Narrativ terapi

Narrativ terapi er særligt anvendelig i behandlingen af spiseforstyrrelser. Her flyttes fokus fra den uhensigtsmæssige adfærd, idet personen betragtes som et helt og kompetent menneske, der ikke er en spiseforstyrrelse, men som har en spiseforstyrrelse.

Psykoterapi

I psykoterapi vil man sammen med en terapeut arbejde på at afdække de psykologiske mekanismer, som ligger bag den unges dominerende adfærd og oplevelser. Eksempelvis kan det, at man har svært ved at udtrykke vrede, være affødt af en opvækst i en familiekultur, som har været præget af konfliktskyhed.