På Basen anser vi arbejdet med relationer som et af de mest bærende elementer for vores arbejde. Relationen opfattes som et middel til at igangsætte en udviklingsproces for eleven. Relationen er afgørende for vores elever, idet de ofte har oplevet rigtig mange nederlag, både fagligt, men i høj grad også i relationerne.

Når vi interagerer og har en relation til hinanden, er det ofte i de bittesmå nuancer, at den store forskel kan findes. Gennem spejlingen i hinanden påvirkes vores neurale forbindelser. Så når eleven oplever at en underviser/behandler spejler nuanceret og målrettet, skabes muligheden for at der dannes andre neurale netværk, der muliggør andre måder at forstå sig selv og verden på = forandring.

Det er os, som fagprofessionelle der har ansvaret for relationen, og relationen er udelukkende meningsskabende indenfor en tydelig struktur. Det er aldrig eleven eller forældrene der skal bære det ansvar.

I relationen til eleven er det vores opgave at være karavaneføreren, der fører karavanen sikkert til sit bestemmelsesmål. Dette indebærer at vi kender ruten, og kan disponere således at karavanen overlever frem til målet. Den voksne har ansvaret for kontakten og for at elevens færdigheder ikke overskrides, således at eleven går på afveje. Barnet skal føle sig tryg, og den voksne tager ansvar for at sikre barnet gunstige udviklingsforhold.

Det er ligeledes vores opgave at gøre os unødvendige i den unges liv, og derfor skal relationen kunne fases ud på sigt. Relationsarbejdet indebærer også at kunne sige det svære både til barnet og forældre, at skabe realisme om elevens kompetencer, og give et retvisende billede til forvaltningen, således det sikres at eleverne også efter Basen kan modtage det rette tilbud.