Konflikttrappen er et redskab der kan bruges til at forstå, hvor slem en konflikt er, og hvordan den bedst løses. Den er oprindeligt udviklet af Friederich Glasls, men er brugt i så mange forskellige formater og sammenhænge at den næsten er blevet hver mands eje.
Konflikter opstår når mennesker er sammen. De skal derfor hverken betragtes som positive eller negative. Det afgørende er, hvordan de bliver løst.
Vi møder konflikter forskelligt, afhængig af vores kultur, bagage, familiebaggrund, neurobiologi, samt den (konflikt) kultur der er i skolen. De fleste konflikter udvikler sig dog oftes efter den samme struktur. Vores elevgruppe kan være udfordret på problemløsning af mange forskellige årsager. Oftest er de dog utrænede i at sætte sig i andres sted, og de kan også have vanskeligt ved at se sig selv og egne reaktioner ’udefra’. De har brug for vores hjælp til at forstå og håndtere konflikter. Her er konflikttrappen en god visuel skabelon, der også peger på, hvad der skal/kan gøres på de enkelte trin.
Hvert trin viser en måde en konflikt kan eskaleres på, og en måde, hvorpå man kan nedskalere.
Brug evt. sociale historier til at illustrere både hvordan konflikten optrappes, og hvordan eleverne kan være medvirkende til at nedskalere, samt hvordan de voksne kan støtte eleverne heri.