At undersøge og udforske følelser, tanker, fornemmelser i kroppen og andet, du mærker indeni
Mentaliseringsdetektiven kan bruges sammen med barnet/den unge til at undersøge mentale tilstande hos ham/hende (fx tanker, følelser, intentioner, behov og fornemmelser).
Mentaliseringsdetektiven kan f.eks. bruges efter en konflikt, ved uforklarlig ubehag, udadreagerende adfærd eller bare for sjov. Overvej inden brug om dette er det rette redskab at bruge med netop denne person – hvordan mon han/hun vil opfatte det?
Som alternativ til mentaliseringsdetektiven kan man blot tegne personen og evt. andre involverede personer i en given situation.
Fremgangsmåde
På modellen kan barnet/den unge skrive og/eller tegne, hvor følelsen eller fornemmelsen i kroppen sidder, og hvilke mentale tilstande, der er i hovedet (hjernen).
På den måde kan barnet/den unge sammen med fagpersonen udforske og lede efter – ligesom en detektiv – hvilken følelse, fornemmelse eller tanke, der opstod i en given situation.
Det er vigtigt, at fagpersonen har en mentaliserende indstilling ved at spørge nysgerrigt ind til de mentale tilstande. Fagpersonen bør ikke udfordre barnet/den unge, hvis den følelsesmæssige intensitet hos ham/hende er høj.
Når du laver mentaliseringsdetektiven, bør du samtidig være opmærksom på at tilpasse det, du siger, og det, du gør, til barnets/ den unges følelsesmæssige intensitet.
