Min 1 uge inden opstart af ny elev
Afdelingsleder sender sagsakter til primærlærer.
Inden eleven starter på Basen
Afdelingens psykolog og afdelingsleder udarbejder en behandlingsplan ud fra tilsendte sagsakter inden indskrivningsmødet med sagsbehandler og forældre. I denne behandlingsplan laves også indledende behandlingsmål ud fra kommunens handleplansmål + opstartsplan for den første tid.
Find skabeloner til behandlingsplanen her, under fanen Elever.
Ved indskrivningsmødet gennemgås behandlings- og opstartsplanen og denne rettes til efter mødet. Den færdige behandlingsplan sendes til forældre, sagsbehandler og personale på afdelingen.
Ved indskrivningsmødet aftales kommende mødedatoer – se nedenfor.
Eleven modtager et velkomstbrev fra sin primær med evt. billede af primær, sin plads mm. og plan for de første tre uger.
Denne sendes ud til hele den pågældende afdeling via mail, inden eleven starter på Basen. Dette med henblik på at alle får den samme information og dermed den samme tilgang til eleven. Som primærlærer må man aldrig stå alene med eller være alene om en elev – vi er forpligtede på at bruge hinanden og sparre med hinanden.
Find skabelon til Velkomstbrev til nye elever her, under fanen Elever.
Efter 3 uger på Basen
Efter 3 uger dage inviteres elevens forældre til et kort opfølgningsmøde, hvor eleven har mulighed for at deltage, og evt. ledelse vil være til stede. Dette er som udgangspunkt uden sagsbehandler. Dato for dette møde aftales ved indskrivningsmødet.
På dette møde vendes opstarten, vi fortæller om hvad vi arbejder med eleven om, og den fremtidige tilgang forventningsafstemmes + behandlingsplan rettes til med videre progressionsplan frem til statusmøde.
Den sidste uge i hver måned
Den sidste uge i hver måned skal der laves månedsstatus.
Find skabelon til månedsstatus her, under fanen Månedsstatus.
Månedsstatus er en orientering til sagsbehandleren, omkring elevens forløb på Basen, og har til formål at holde sagsbehandler orienteret omkring elevens udvikling, samt gøre det muligt for sagsbehandler at vurdere løbende, om Basen er den rette foranstaltning for eleven.
Månedsstatus skal ligeledes ses som vores redskab til at sikre en kontinuerlig kontakt til sagsbehandler.
Månedsstatus skal ikke nødvendigvis være lang. Der skal være fokus på den generelle og faglige udvikling i dagligdagen på Basen, og så skal de aktuelle behandlingsmål opstilles og evalueres ift. hvorvidt der er udvikling eller tilbagegang.
Månedsstatus sendes til afdelingens psykolog/familiebehandler senest den første fredag i måneden, som læser igennem. Primær indarbejder feedback og sender tilrettet månedsstatus til sagsbehandler via sikker mail, med afdelingsleder CC senest den anden fredag i måneden. Månedsstatus lægges i Klasseloggen på Skoleintra. Selv hvis sagsbehandleren ønsker mindre information om eleven, fastholder vi at fremsende et månedsskriv hver måned.
Efter 12 ugers indskrivning
Når en elev har været indskrevet på Basen i 12 uger afholdes første statusmøde. Dato for dette aftales ved indskrivningsmødet.
Primærlæreren har ansvaret for at indkalde alle relevante netværkspersoner: souschef eller afdelingsleder, forældre, eleven, sagsbehandler, evt. PPR-psykolog og evt. støtte-/kontaktperson.
Herefter indkaldes til statusmøde hver 6. måned.