Når man skal formulere en bekymring til forældre, er det vigtigt at have for øje, at det vi taler om, er deres kæreste eje (deres barn). Alt hvad vi siger bliver derfor hørt ud fra den præmis, at både elev og forældre har hørt rigtig mange professionelle tale om bekymringer, problemer og hvad der burde være anderledes omkring eleven. Men ikke alle har formået at vise både forældre og eleven selv, at de faktisk er værdsatte, at vi ser dem som hele og vigtige mennesker, og at vi som professionelle rigtig gerne vil dem. 

Denne model handler om, hvordan man serverer en bekymring på en måde, så den bliver hørt. Dette ved at sikre at den bliver pakket ind på en måde, så forældre og elev ikke oplever bekymringen som en diskvalificering, men som en invitation til samarbejde.