SMART modellen er et værktøj til at sætte gode og konkrete mål. Værktøjet kan bruges som inspiration til at formulere nye mål eller kvalificere de eksisterende.
SMART er en forkortelse for: Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsafgrænset.
Kendetegn ved SMART-mål
Specifikt: Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der refereres til og hvad der skal opnås. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være:
- Hvad vil vi opnå?
- Hvorfor?
- Hvem er målgruppen?
- Hvad forstår vi ved ord som fx ”god” eller ”fælles sprog”?
Målbart: Det kan dokumenteres, at målet er nået, og ændringerne er indtrådt. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være:
- Hvordan kan vi vide, om ændringerne er indtrådt?
- Hvad har vi, når målet er nået, som vi ikke har i dag?
Accepteret: Barnet/den unge bakker op om målet. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være:
- Giver målet mening for barnet/den unge?
- Kan barnet/den unge og evt. voksne se egen rolle og ansvar?
Realistisk: Målet skal hænge sammen med virkeligheden. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål realistisk kan være:
- Tror vi på, at målet kan nås i løbet af den tidsafgrænsede periode?
- Har vi de rette ressourcer til at nå det?
- Hvad kan understøtte målet?
- Hvad kan modarbejde målet?
Tidsafgrænset: Fremgår det klart, hvornår målet skal være nået? Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være:
- Har vi fastsat hvornår målet skal være nået?
- Er det klart for alle involverede, hvornår målet skal være nået?