Når vi er stressede, kører vores reaktioner på indlærte automatpiloter. Hele vores fokus bliver overflyttet til at være i alarmberedskab, og opmærksom på omgivelserne og mulige fare. Derfor handler vi uden at tænke nærmere over det. Ofte handler vi hensigtsmæssigt, men andre gange kan vores reaktioner være uhensigtsmæssige, fordi de baserer sig på en unødigt høj risikovurdering af den pågældende situation. 

For at undgå at vi bliver ved med at være i alarmberedskab, kan vi hjælpe kroppen og vores trusselssystem i ro, ved konkret at gøre noget andet, ved at agere og bevæge os på en måde som vi ville gøre, hvis der ikke var fare på færde. 

Når vi tvinger os selv til at bevæge os langsomt, gøre alt langsomt, tvinger vi også vores hjerne til at være opmærksom på det, vi faktisk gør, fremfor at være to skridt foran til det vi skal lige om lidt. Det træner vores nærvær i øjeblikket. 

Fremgangsmåde 

1. Sæt et ur til 10 minutter 
2. Sæt jer på hver sin stol, luk øjnene og tag 10 dybe vejrtrækninger. Den slags som føltes naturlige, men som kommer helt ned i maven. 
3. Åbn øjnene og gå i gang med at lave det i skulle. Nu i et tempo magen til et dovendyrs – ryd op på bordet, gå ud og hent en kop the, tegn videre på din tegning, men HELT langsomt. 
4. Når uret ringer, evaluerer i på, hvordan det var, og hvad det evt. gjorde inden i jer begge.