Når vi er bange for noget, er det helt naturligt at undgå det vi er bange for. Ofte er vores frygt/angst hensigtsmæssig, da det er vores trusselssystems måde at fortælle os på, at vi skal være på vagt. Nogle gange kortslutter dette system, så vi udvikler en angst for noget, som ikke burde være angstfuldt. Der er altid en rigtig god grund til at systemet udvikler en angst, men det er ikke altid hensigtsmæssigt. 

Angsten kan blive så altoverskyggende, at eleven ikke nødvendigvis selv er bevidst om, hvad det er hans/hendes trusselssystem forsøger at beskytte imod. Undgåelsesadfærden der følger af at trusselssystemet vil gøre hvad det kan for at undgå det angstudløsende, og dermed angsten, bliver så at sige koblet fra det, der udløser angsten, og undgåelsesadfærden, som eleven benytter, kan blive en indgroet del af elevens adfærdsmønster. 

Undgåelsesadfærd er de handlinger eleven udfører for at undgå det angstfulde – isolerer sig hjemme, fordi det trigger angst at være sammen med andre; bruger ikke toilettet andre steder end hjemme af frygt for at blive låst inde mv. 

Sikkerhedsadfærd er de handlinger eleven udfører, hvis han/hun bliver nødt til at nærme sig det angstskabende – ser ned i sin telefon når han/hun er sammen med jævnaldrende; tjekker låsen 10 gange inden han/hun kan gå på toilettet andre steder end hjemme mv. 

En indgang ind i at arbejde med angsten, er at være undersøgende på, hvordan angsten og et overaktivt trusselssystem spænder ben for andre dele af tilværelsen som eleven savner. Her er det relevant at være nysgerrig på, hvilken undgåelses- og sikkerhedsadfærd eleven benytter i arbejdet, da disse ofte spænder gevaldigt ben for at leve et meningsfuldt liv.  

Når vi skal arbejde med angst, er det relevant at se det lidt som en vane, som eleven skal ændre. 

Når vi skal ændre vaner, kræver det at vi bliver bevidste om, hvorfor vi har udviklet den vane i første omgang. I den proces er dette skema relevant at have sig for øje – Hvad er jeg bange for? Hvad gør jeg for at undgå det? Og hvis jeg skal, hvordan sikrer jeg så mig selv? Gennem øvelsen tilbyder vi eleven et sprog for det angstfulde, og en forståelse af sammenhængen mellem tanke, følelse, kropsfornemmelse og adfærd.  

Fremgangsmåde 

• Sørg for at der er etableret en kontrakt med eleven om, at I sammen skal se på undgåelses- og sikkerhedsadfærd. 
• Beskriv sammenhængen mellem angst -> Undgåelsesadfærd -> sikkerhedsadfærd. 

”Mennesket er bygget så snedigt op, at det har en intuitiv ’fareradar’. Det er en del af vores hjerne som vi har til fælles med alle andre dyr, som er designet til at reagere automatisk på fare. Det er rigtig smart hvis man bevæger sig på savannen og registrerer at der sidder en løve i græsset og kigger på dig. Da gælder det bare om at komme væk i en fart. Når man så er kommet væk, vil den automatiske reaktion aftage, og ens beroligelsessystem vil træde ind og hjælpe kroppen og hjernen med at falde til ro igen. 

Den samme automatiske reaktion kan også blive aktiveret i sammenhænge hvor der ikke på samme måde er behov for en automatisk reaktion, eller hvor det man reagerer på, ikke afsluttes igen ret hurtigt – hvis man bliver mobbet, eller hvis man synes det er svært at gå i skole. Da vil ens trusselssystem blive ved med at være aktiveret, og ens beroligelsessystem vil ikke have mulighed for at hjælpe kroppen/hjernen med at falde til ro igen. 

Det kan man ikke holde til i længden, så ens frontallapper går ind og finder på måder, man kan undgå det angstudløsende på, så man ikke skal have aktiveret sit trusselssystem hele tiden. Hvis man bliver nødt til at gøre noget der skaber angstfølelser, kan frontallapperne udvikle sikkerhedsadfærd, som hjælper en med at ’være i det angstfulde’.” 

• Vær nysgerrig på, hvad eleven gør, eller undlader at gøre – undgåelsesadfærd. Ofte er eleven ikke helt bevidst om sammenhængene, så det kan være nødvendigt at beskrive hvad man selv ser eleven gør. Hvis eleven er enig i ens observationer, skrives de ind i skemaet. 

• Vær dernæst nysgerrig på, om eleven gør noget særligt, hvis han/hun skal gøre det angstfulde – skriv ned. 

Vær nysgerrig på hvad det egentlig er eleven er bange for – skriv ned. Nogle gange kan man foreslå hypoteser som eleven kan overveje.