Historisk rids
Signs of Safety blev udviklet i Australien i 1990’erne af socialarbejder og korttidsterapeut Andrew Turnell og Steve Edwards, som er praktiker indenfor arbejdet med beskyttelse af udsatte børn.
Signs of Safety er blevet anvendt i Danmark siden 2006. Metoden er oprindeligt udviklet til at klarlægge hvornår socialforvaltningen/sagsbehandleren havde tegn på sikkerhed nok ift. et barns trivsel og udvikling til at kunne lukke en sag. Det skulle være tydeligt og konkret for såvel barn, forældre og andre professionelle hvad der skulle ske og hvorfor. Det centrale er, at man ikke er så interesseret i om en mor f.eks. drikker, men udelukkende fokuserer på hvilken effekt det har på barnet.
Hvor man hidtil, indenfor socialforvaltningen, har fokuseret på at barnets mor skulle holde op med at drikke, er fokus nu flyttet til at barnet skal komme i skole til tiden og være iført rent tøj.
Teoretisk grundlag
Sos er udviklet som et konkret værktøj i børnesager, og udspringer af praksis. Tænkningen udspringer af LØFT og af den systemiske og narrative tilgang.
Observationer, beskrivelser og bekymringer konkretiseres og det er disse, som danner grundlag for en fokuseret indsats i forhold til elevens udvikling og trivsel. Man kan sige at Signs of Safety (SOS) er en balanceret og systematisk vurdering, som er med til at skabe overblik over ressourcer og bekymringer i forhold til eleven. Det overordnede fokus er på at styrke elevens trivsel gennem et konstruktivt samarbejde med eleven, forældrene, Basen, sagsbehandler og det øvrige netværk.
Skalaspørgsmål benyttes til at undersøge elevens tilstand og opfattelse af forskellige ting. Skalaspørgsmål benyttes desuden til at drøfte graden af bekymring, graden af håb, relationen til eleven/familien, eller til at drøfte de fremskridt der er sket i forhold til elevens udvikling. Det er ikke skalamålingen i sig selv, der er interessant, men derimod de ord og det sprog som eleven og læreren anvender, og lægger i de tal, som de placerer på skalaen.
I Signs of Safety er samtaler i primærtiden relevante, da de åbner op for at undersøge, hvad der går bedre for eleven. Målet med disse samtaler er at fastsætte, forstørre og forstærke de ting, der har forandret sig i en positiv retning mod målet.
Centrale begreber
Fungerer/går godt, bekymrer/udfordrer – undtagelser, se ske, mål og aftaler – disse overskrifter er udgangspunktet for selve strukturen i SOS/statusmødet.
Skalaspørgsmål samt undersøgende og uddybende spørgsmål; hvad mere? Hvad ellers?
Sådan bruges det på Basen
En indskrivning på Basen er en dyr foranstaltning, hvorfor det skal være tydeligt for sagsbehandler, forældre og eleven, hvad vi sammen skal arbejde med, med den enkelte elev. Det er vigtigt at være realistisk og tydelig i forhold til de bekymringer der er, og at foranstaltningen afspejler de bekymringer der er.
Signs of Safety har til formål at:
- Konkretisere de bekymringer der er for eleven. Hvad er vi bekymrede for?
- Kortlægge de ressourcer og styrker som eleven besidder, og som skaber trivsel og tryghed. Hvad fungerer?
- Konkretisere forandringer der må gøres anderledes, for at bekymring og mistrivsel omkring eleven mindskes eller forsvinder. Hvad må vi se ske?
Signs of Safety tilbyder en alternativ tilgang til undersøgelser og forståelse af problemer idet der fokuseres på løsninger, forandringer, og det der fungerer frem for på de konkrete problemer. En grundlæggende hypotese i den løsningsfokuserede indsats er, at når der tages udgangspunkt i det som eleven i forvejen kan (tidligere succeser), så kan der skabes en positiv udvikling, ved at gøre mere af det, og engagementet og motivationen for forandring vil styrkes. Signs of Safety baserer sin problemforståelse på konkrete beskrivelser af adfærd og handlinger, og de konkrete bekymringer beskrives således på baggrund af disse.
Signs of Safety hjælper læreren til at blive opmærksom på de positive undtagelser i elevens eller familiens adfærd. Fokus er på at hjælpe hinanden med at opdage de situationer, hvor alle forventer noget problematisk, men hvor det problematiske ikke opstod, fordi forældre, eleven eller læreren g jorde noget, der var anderledes. Således er der også fokus på elevens eller familiens egne ressourcer og evne til at løse deres problemer, samt hvordan læreren kan hjælpe familien med at omsætte ressourcerne til ønskede fremtidige handlemønstre.
Man er i SOS optaget af den konkrete adfærdshandling, og de mål der opstilles, skal være helt konkrete og specifikke, således at eleven tydeligt ved, hvad det er der forventes. F.eks. kan et SOS-mål ikke være at komme mere i skole, men vil i stedet blive formuleret som at være i skole minimum 15 timer om ugen eller at være i skole 3 ud af 5 dage (hvis det er det, der er elevens nærmeste udvikingszone). Dermed bliver det klart for forældre og elever, hvad der forventes.