Når vi taler om motivation, kommer vi ikke uden om at tale om værdier. Værdier er fluffy og kan være svære for vores elever at italesætte. Mange af vores elever har dog et ret tydeligt indre kompas for, hvad der er rigtigt og forkert, hvilket kan være en god indgangsvinkel for at tale om, hvad der er vigtigt for dem.
Dette værktøj tilbyder en meget konkret måde at strukturere en samtale om, hvad der er vigtigt for eleven og hvad der kan motivere eleven. Dette på 4 parametre.
Fremgangsmåde
- Noter det vigtigste for dig, inden for hvert livsområde.
- Placer dernæst de oplistede punkter i skydeskiven ud fra hvor godt du synes punktet bliver opfyldt. Midten af skydeskiven er fuldtræfferen, hvor du lever helt i overensstemmelse med det, der er vigtigt for dig. Yderste kant betyder, at din hverdag ikke er i overensstemmelse med det, der er vigtigt for dig.
- Husk at det der er vigtigt kan ændre sig over tid!! Og måske er det der er vigtigt for dig, ikke så vigtigt for dine venner og familie.
- Er der nogle af punkterne, som du godt kunne tænke dig var tættere på midten?
- Hvordan kunne de evt. komme tættere på midten?
Målsætning i overensstemmelse med værdier
Beskrivelse
Når værdierne er beskrevet, kan man arbejde videre med processen omkring at skabe forandringen.
Fremgangsmåde
- Vælg en værdi ud – hvad er vigtigt.
- Udfyld skemaet sammen med eleven
- Tegn det evt. bagefter i en trappe.