Hvis vi gerne vil undersøge barnet/den unges relationelle forhold, er sociogrammet en oplagt og meget struktureret metode. 

En ting er at udfylde sociogrammet. Noget helt andet er at benytte den viden, der kommer ud af arbejdet med den. Nogle relationelle forbindelser kan der ikke ændres på. En far der bor langt væk, og som derfor placeres helt ude i yderkanten af yderste cirkel, er et vilkår. Det vigtige er, hvordan eleven forholder sig til det vilkår. Er det i virkeligheden ok? Fordi mor er meget tæt på og der også er en bedstemor, eller savner eleven far, og hvad gør eleven med det savn – giver opstillingen af cirklen anledning til at hjælpe eleven med at ændre på tingenes tilstand? 

Formålet med at udfylde cirklerne er således at skabe tydelighed omkring, om der er noget i elevens sociale liv, som vedkommende kunne ønske sig var anderledes. Dernæst kan man så arbejde videre med dette på anden vis. 

Metoden er god til at tale med eleven om, hvordan denne ser verden lige nu, og hvilke ønsker, eleven har til sine nære relationer. Det er ikke altid, det giver noget interessant at tale om, men ofte giver det et visuelt overblik over elevens relationer, som også giver eleven en større forståelse af sit sociale liv. Det kan også give de voksne omkring eleven en viden om, hvordan eleven opfatter sit sociale liv. Sociogrammet kan ex. give anledning til at genoptage forbindelse med bedsteforældre, som eleven savner, eller afklare med lærerteamet hvem eleven kan arbejde sammen med i undervisningen. 

Tegningerne skal helst være enkle og overskuelige! Det kan nogle gange virke bedst, hvis man ikke som primær kommer anstigende til en samtale med en skabelon med cirkler på, men i stedet laver frihåndstegninger under selve samtalen. 

OBS: cirkler kan også bruges til at illustrere ex. favoritaktivitet/ livretter/ skolefag/ yndlingsfilm/ superhelte i midten og udefter – alt der kan skaleres.