Hent vejledningen til brug af stress/sårbarhedsmodellen som PDF.

Hvornår skal jeg benytte stress/sårbarhedsmodellen?

Værktøjet er oplagt at benytte i primærtid, men kan også benyttes mere ad hoc i den impulsive samtale med eleven. Den er både god i det indledende arbejde med at lære eleven at kende, men er også virksom at vende tilbage til, hvis der opstår perioder, hvor eleven er ekstra udfordret/presset.

Modellen er god i arbejdet med at gå på opdagelse efter relevante daglige behandlingsmål, samt i motivationsarbejdet med eleven.

Hvor kan jeg lave den?

Benyttes i en rolig stund, hvor der er opbygget et fortroligt rum mellem behandler og elev.

Hvem kan jeg lave den med?

Alle elever, men det kræver et vist refleksionsniveau at benytte værktøjet. Nogle skal guides meget, mens andre har en stor selvindsigt.

Hvor lang tid tager det?

Det er meget forskelligt hvor lang tid det tager, men sæt gerne en 45-60 minutter af til det. Det er vigtigt at tage sig god tid til nysgerrige spørgsmål. Kan eleven ikke arbejde så lang tid ad gangen, så bryd arbejdet op i moduler (beskrevet nedenfor) og brug flere primærsamtaler på det.

Hvor meget skal jeg lave?

Du kan nøjes med at lave en del eller to af arbejdet, men start fra toppen.

Hvad skal jeg lave?

Undersøge elevens stressniveau, forstå hvordan dette kan svinge gennem en dag/uge, samt arbejde med at nuancere/analysere hvilken hjælp eleven kan bruge for at undgå at stressniveauet overstiger elevens evne til at håndtere det hensigtsmæssigt, og hvilken behandlingsmæssig indsats der kan være brug for, i arbejdet mod at udvide elevens egne håndteringsstrategier.

Hvorfor skal jeg lave det?

Det er vigtigt at forstå den bagvedliggende teori/viden. Uden den bliver selve værktøjet ofte uvirksomt, hult og forvirrende.

Stress opstår dybest set, når krav overstiger en persons ressourcer. Altså når der bliver krævet noget af eleven, som han/hun ikke kan magte. Der kan være tale om forskellige typer krav:

• Eksterne krav; ex fremmøde i skole, faglige forventninger, forventninger til at kunne indgå i gruppearbejde.
• Intrapsykiske krav; elevens krav til sig selv – Ex jeg skal være sammen med venner, jeg skal motionere hver dag, jeg skal kunne forstå hvorfor andre gør som de gør.
• Gentagne belastninger – Ex sollyset blænder; lydsensitivitet; det koster meget energi at aflæse og være i sociale relationer.
• Akutte belastninger – Ex Bussen kørte fra mig; eksamen er lige om lidt; min mobil løb tør for strøm.

Det varierer meget, hvor store krav en person kan overkomme. Dette afhænger af forskellige faktorer bl.a.:

• Biologiske – er de basale behov dækket – Ex søvn, kost, væskeindtag.
• Neurologiske/kognitive – Ex sanseoverstimuleringer, arbejdshukommelse, langtidshukommelse, latenstid, arbejdshastigheden, erfaringsdannelse.
• Sociale – Ex netværket, kan elevens behov aflæses? Venner.
• Identitet; selvværd og selvtillid: føler eleven at han/hun er noget værd, eller oplever de mest at være til besvær for andre? Har eleven strategier til at håndtere når noget bliver svært?

For vores målgruppe er der ofte tale om en stor diskrepans mellem de krav eleven tidligere er blevet stillet overfor, og hvad han/hun egentligt kan overskue. En diskrepans der ofte har resulteret i at eleven har oplevet uforholdsmæssig stor stressbelastning over for lang tid.

Når stress opleves som langvarig og eleven ikke oplever at have en indre følelse af kontrol (jf. Julian B. Rotter) er den mest naturlige reaktion, at trække sig fra det der stresser. Vores elever benytter konkrete (primitive) undgåelsesstrategier for at passe på sig selv. Vi oplever at mange elever har isoleret sig i hjemmet, fordi deres skoletilbud og almene hverdag, har skabt en stressbelastning på baggrund af sansemæssig overstimulering, mens andre kan blive udadreagerende. Ligeledes har flere elever indarbejdet undgåelsesstrategier der bevirker, at de bliver hæmmet i deres daglige livsførelse, og i at leve det liv de egentlig ønsker at leve.

Gennem tydeliggørelse af hvad der stresser/belaster, både af konstante- og specifikke faktorer, kan vi få en forståelse af, hvad overbelastningen består af, og derved kan vi zoome ind på hvordan den evt. kan afhjælpes. Jo mere bevidst elev og omsorgspersoner er om, hvad der dræner og hvad der giver energi og overskud, jo mere præcist kan vi tilrettelægge både de kompenserende indsatser og behandling – bl.a. eksponering. Ved at arbejde med modellen, visualiseres snakken, hvilket konkretiserer arbejdet med oplevelsen af stressbelastningen, der ofte er mudret og unuanceret hos eleven.

Når vi taler om belastning, så er det vigtigt at arbejde med at synliggøre hvilke advarselslamper der kan lyse, inden belastningen kalder på en tilbagetrækning, samt om der er tale om en konstant belastningsreaktion, eller en mere situationsbestemt. Jo mere nuanceret vi kan sætte tidsrammer på belastningerne, jo lettere er det at reagerer adækvat med kompenserende strategier og støtte.

Hvordan skal jeg bruge modellen?

Stress/sårbarhedsmodellen bygger på den forståelse, at vi må se belastning som akkumuleret over tid, og som noget der både kan være en stabil belastning og en peak-belastning.

Start med at præsentere grafen således: ”Vi mennesker kan håndtere en vis belastning. Hvor meget vi kan klare, afhænger af mange forskellige ting. Både hvilken type belastning det er, om det er en langvarig eller en akut belastning, og af om vi føler at vi kan gøre noget ved belastningen.”